Gå videre til hovedindholdet

Ledelsesværktøjet "Must Win Battles"


Det er efterhånden lang tid siden jeg sidste har skrevet på min blog. Jobbet som adm. direktør hos Strålfors Information Logistics A/S er super spændende og tager alt min tid. Vi har fået en god start på året med overskud i både januar og februar.

Børsen har nu i en længere periode kørt en artikelserie med titlen "Vejen ud af krisen". Det er befriende, at Børsen vælger ikke udelukkende at fokusere på krisen set fra den negative side, men også viser hvordan mange virksomheder, med vidt forskelligt udgangspunkt, finder en vej ud af krisen. Jeg læser alle disse artikler, og springer de negative artikler over.

Hos Strålfors Information Logistics introducerer jeg nu ledelsesværktøjet "Must Win Battles" og min ledergruppe har modtaget bogen "Must-Win Battles: Creating the Focus You Need to Achieve Your Key Business Goals (Financial Times Series) by J.Peter Killing, Thomas Malnight, and Tracey Keys".

Jeg har defineret 4 MWB'er, som ledelsen skal klare i 2009:
  1. Implementere en ny overordnet ERP platform (Axapta)
  2. Udnytte vores produktionsapparat bedre ved at producere mere effektivt
  3. Frigøre salgsressourcer, så der tilbringes mere tid hos eksisterende og nye kunder
  4. Nedbryde silotænkning afdelingerne imellem
Lykkes vi med disse fire MWB'er, så vil vi præstere et flot resultat i 2009 og have skabt en solid platform for fremtidig profitabel vækst.

Ovenstående er ikke "rocket science", men kunsten består i at:
  • vælge de korrekte MWB'er, da tiden til at gennemføre sådanne ofte er begrænset
  • give organisationen de rette rammer og værktøjer til at lykkes
Det er en af mine primære opgaver i denne proces, og jeg får utrolig meget energi af at blive udfordret af "krisen".

Billedet har jeg taget i skisportsområdet Chiesa di Valmalenco i Italien. Det er et udsnit af en snedrive og symboliserer, at en krise altid har to sider. Den mørke og negative, som vi bør undgå og den lyse og spændende, hvor oplevelserne venter.

Her finder du Must Win Battles bogen.

Kommentarer

  1. Kære Lars,

    Igen - hvor er der skønt at du holder fast i de lyse og positive sider. Det må være en sand fornøjelse og meget inspirerende at dig som leder. Jeg savner virkelig folk med din holdning - når man ser tv og læser aviser.

    Sendte din blok videre til vor salgsdirektør Henrik Posborg - han kom løbende ind 2 minutter efter med et stort smil på læben. "jeg kunne ikke have det bedre selv - det er lige det jeg mener".

    Eller er jeg ved at være landet, så jeg håber snart du kan afse tid til et møde. Tror der kunne være et business fit mellem vores virksomheder. Dog kan jeg samtidig se en eventuel interesse konflikt - specielt med jeres svenske moder, men lad os få talt om det ved mødet.

    Du ønskes rigtig god weekend - jeg giver dig et kald næste uge.

    De bedste hilsner

    Uno

    SvarSlet
  2. Spændende! Havde aldrig hørt om begrebet "MWB" før men synes da udtrykket er genialt !

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

1.000 kontakter på LinkedIN

Jeg har netop opnået 1.000 kontakter på LinkedIN . Det er måske ikke specielt imponerende eller relevant, men i og med at jeg har haft en form for dialog og kontakt med hver og en af disse 1.000 personer, så synes jeg faktisk at det er interessant, idet det giver mit LinkedIN netværk en værdi for mig. For nogle uger siden sendte jeg en besked og et link via "Share an update" boksen til hele mit netværk. Budskabet var, at en af mine LinkedIN kontakter netop havde miste sit arbejde (virksomheden måtte lukke) og derfor var på udkik efter nye udfordringer. I fredags modtog jeg en sms med den gode nyhed, at nu var han i job igen - og kontakten blev etableret på grund af min besked via LinkedIN. Jeg anvender LinkedIN dagligt - både arbejdsmæssigt og privat - og vil ikke tøve med at udnævne LinkedIN til en af de mest relevante og professionelle "social media" platforme.

Familieportræt som gave

Et dejligt familieportræt, som blev givet i en julegave til bedsteforældrene. Det er taget i mit studie i Lyngby. Giv mit et kald hvis du også ønsker et familieportræt til en gave. Du får en digital fil i både farve og sort/hvid. Leveres via DropBox. Du kan også få et færdig print. Jeg printer selv i op til A3+ og via Grafik & Foto kan jeg tilbyde større print og indramning.

Erhvervsportræt til Linkedin og CV

Finn has some strong facial features that fits well to a high contrast b&w photo. I asked Finn to pose facing both with the left and right side tilting his face slightly to give him som options depending on where the photo need to be uploaded. The we tried a more direct pose showing his strong hands and with less contrast. If you live near Copenhagen give me a ping if you want a new set of portrait photos for your CV or LinkedIN.