Pages

16/02/2010

Dag 47 - Det Skarpe Øje



Sikke en dag! Jeg roede at det skulle blive en stille og rolig dag med tid til at fokusere på enkelt sager fra hjemmekontoret og samtidig have tid til at være sammen med min søn, som jo har vinterferie i denne uge. Men istedet brugte jeg hele dagen med at send og modtage en lind strøm af mails og tale i telefon om diverse "haste" sager. Det gælder om at have et skarpt øje på rigtig mange aspekter af forretningen i øjeblikket.

Fotoet er ligetil. Kameraet er monteret på stativ og SB-600 flash monteret på D300 som en dedikeret flash, der blev udløst op i loftet, så et blødt lys blev reflekteret ned på mit ansigt. Objektivet er mit skarpe 60mm f/2.8 macro glas. I PS er fotoet blevet behandlet med Levels, Curves, Contrast samt udsat for Dodging, Burning og selektiv tilføjelse af skarphed. Endelige er der tilføjet et lag korn (med undtagelse af iris) og lidt vignetering.


No comments:

Post a Comment