Gå videre til hovedindholdet

Et portræt af Camilla

I dag ville jeg lave et portræt af min datter Camilla - både til vores månedlige konkurrence i gruppen "Nikon Fotografer" på Flickr, og for at træne i denne vanskelige disciplin.

Her er min opstilling. Jeg anvender en stor hvid papirbaggrund, og faktisk er det muligt, at arbejde så præcis med sin lyssætning, at baggrunden kan være helt hvid eller meget mørk - tæt på sort - alt efter hvorledes man placerer sin model i forhold til baggrunden (afstand til baggrund) og til lyset fra flash.


Reglen vi anvender er den, at for hver gang man fordobler afstanden mellem motiv og lys (f.eks. fra 1 meter til 2 meter), så reduceres lyset med 75% - alt andet lige.

Udfordringen i denne opstilling var, at det foregik i min stue og der er et stort naturligt lysindfald fra et vinduesparti til venstre, som jeg ikke kunne dæmpe. Dermed vil baggrunden hele tiden være oplyst af et naturligt lysindfald og en helt sort baggrund kan dermed ikke skabes.

Jeg anvender to flash enheder - en SB-900 med stor softboks og en SB-600 med lille softboks. Begge softbokse kommer fra Lastolite. Mit Nikon D300 er placeret på stativ, og jeg anvender et standard AF-S 18-70mm f/3.5-4.5 zoom objektiv. Kameraet er i Manual program, og jeg har valgt ISO 200, en lukkehastighed på 1/125 sekund og blænde f/8.

I een anden opstilling anvendte jeg kun SB-900 med softboks, en reflektorskærm i sølv og det naturlige lys fra vinduerne. Og i en anden opstilling - den som billederne her er fra - anvendes både SB-900 og SB-600 med softbokse, og dermed er effekten af det naturlige lysindfald fra vinduerne reduceret betragteligt.

Her er fire versioner af samme foto. Nr. 1 er importeret fra kameraet uden ændring  -kun en lille beskæring. Ved foto nr. 2 har jeg blot justeret hvidbalancen en anelse.

Som udgangspunkt er jeg tilfreds med lys sætningen, men portrættet mangler "punch". I stedet for at anvende et "preset" fra Lightroom, så eksporterer jeg fotoet til CS5, hvor fotoet gennemgår flere justeringer (i hvert sit lag). Først lysnes nogle områder i håret. Dernæst lysnes området under Camilla's øjne en smule. Herefter tilføres den mest markante justering via et "High Pass" filter (5.3 pixels) der blændes med original fotoet via blandingstilstand "Hard Light" og "opasity" sættes til 65%. En maske tilføres dette lag hvormed jeg fjerner effekten på Camilla's hud, så det kun er hår og øjne der påvirkes af dette "High Pass" filter. Herefter tilføres en anelse "Brightness (15) og Contrast (3)" og tilslut reduceres "Saturation (-27)". Dette giver foto nr. 3. Tilbage i Lightroom tilfører jeg en vignette og konverterer til sort/hvid (foto nr. 4).





Det er værd at bemærke, at baggrunden er et hvidt stykke papir. Men på grund af Camilla's afstand til baggrunden og de to flashlampers placering meget tæt på Camilla , så er jeg i stand til at tone baggrunden så meget ned, at den virker mørk.

Hvad jeg også lagde mærke til er, at man virkelig skal eksperimentere med placeringen af lyskilderne. Blot en lille ændring i vinkel eller afstand vil have effekt på hvordan lyset falder på modellen.

Desuden vil valg af lukkehastighed og blænde også have indflydelse på eksponeringen. Her er det igen et spørgsmål om at eksperimentere. Men et tips er at finde nogle gode standard indstillinger - f.eks. en lukkehastighed på 1/125 sekund og en blænde, der giver en dybdeskarphed der sikrer, at hoved og det meste af håret er skarpt, samt hvor objektivet tegner skarpest - f.eks. f/8. Herefter er det et spørgsmål om at styre lysstyrken fra de anvendte flash samt disses afstand og vinkel til modellen.

Som I nok kan gætte, så er der utallige parametre, der indvirker på lys sætningen. Der er kun få gyldne regler - resten er - som så meget andet her i livet - et spørgsmål om at arbejde ofte med sådanne portrætopstillinger, hvorefter man langsomt mestre håndværket.

Jeg er glad for dagens resultat, men erkender også, at der fortsat er langt igen før jeg på nogen måde kan sige, at portrætfotografering er en disciplin jeg mestre.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

1.000 kontakter på LinkedIN

Jeg har netop opnået 1.000 kontakter på LinkedIN . Det er måske ikke specielt imponerende eller relevant, men i og med at jeg har haft en form for dialog og kontakt med hver og en af disse 1.000 personer, så synes jeg faktisk at det er interessant, idet det giver mit LinkedIN netværk en værdi for mig. For nogle uger siden sendte jeg en besked og et link via "Share an update" boksen til hele mit netværk. Budskabet var, at en af mine LinkedIN kontakter netop havde miste sit arbejde (virksomheden måtte lukke) og derfor var på udkik efter nye udfordringer. I fredags modtog jeg en sms med den gode nyhed, at nu var han i job igen - og kontakten blev etableret på grund af min besked via LinkedIN. Jeg anvender LinkedIN dagligt - både arbejdsmæssigt og privat - og vil ikke tøve med at udnævne LinkedIN til en af de mest relevante og professionelle "social media" platforme.

Familieportræt som gave

Et dejligt familieportræt, som blev givet i en julegave til bedsteforældrene. Det er taget i mit studie i Lyngby. Giv mit et kald hvis du også ønsker et familieportræt til en gave. Du får en digital fil i både farve og sort/hvid. Leveres via DropBox. Du kan også få et færdig print. Jeg printer selv i op til A3+ og via Grafik & Foto kan jeg tilbyde større print og indramning.

Erhvervsportræt til Linkedin og CV

Finn has some strong facial features that fits well to a high contrast b&w photo. I asked Finn to pose facing both with the left and right side tilting his face slightly to give him som options depending on where the photo need to be uploaded. The we tried a more direct pose showing his strong hands and with less contrast. If you live near Copenhagen give me a ping if you want a new set of portrait photos for your CV or LinkedIN.