Pages

26/11/2011

Nature morte

Eller på dansk - Stilleben - et billed af opstillede genstande. Stilleben kendes siden antikken. I senmiddelalderen ses opstillinger af fx blomster, frugter, glasvaser m.m. med symbolsk betydning som del af større kompositioner, både religiøse og verdslige.


Dette foto tog jeg i september på en gåtur langs Tårup strand på Fyn. Jeg ved ikke hvem der havde placeret disse tre sten ovenpå den store sten, men mit blik fangede denne komposition, som jeg syntes var velegnet til et sort/hvid fotografi. Det er ikke et "stilleben" i ordets strengeste betydning, men denne komposition af naturens elementer symboliserer en egen form for harmoni, balance, orden og ro. 
Jeg har tilføjet en svag mørk vignette i hjørnerne for at forstærke effekten af "afgrund". De meget lysere sten mod den mørke og furede fundamentsten, synes jeg symboliserer noget "nyt og yngre", der bæres frem i livet af noget mere "barsk og stærkt". 

Det er min fortolkning - måske får du noget andet ud af denne symbolik. Skriv gerne dine tanker i en kommentar til dette indlæg :-)

Share |

No comments:

Post a Comment