Skip to main content

Posts

Showing posts from December, 2011

HJEMLØS

Fotografen Lee Jeffries, der startede som sportsfotograf, mødte ved et tilfælde en hjemløs kvinde på en gade i London. Dette ændrede hans liv, og han anvender nu sin fotografiske evner og energi på at forevige de hjemløse. Her er en perlerække af fantastiske menneskelige portrætter.

Et foto siger mere end 1000 ord.
Livet kan være barsk.
Velkommen til 2012 - lad os gøre en forskel.

BIG BANG

Fotobureauet - DAS BURO - har udgivet fotobogen BIG BANG, som jeg har fået til anmeldelse.

Formatet er traditionel bogform (24 (H) x 17 (B) x 2.5 (T) cm) og omfatter ca. 110 sider. Der er anvendt Munken Print White 150 g/m2 papir til siderne og Arctic Volume White 300 g/m2 papir til omslaget. Der er ingen forstyrrende tekst, men blot 110 sider fyldt med mange flotte billeder.

Følgende fotografer er repræsenteret i bogen:

Carsten IngemannDaniel UrhøjKasper JensenKim HøltermandKristian LevinMorten LasskogenPeter SørensenLars BechUlrik Jantzen
Personligt er jeg meget betaget af det materiale fotograf Lars Bech fremviser, hvis komposition, tonalitet, portræt vision, motiv selektion og professionelle efterbehandling er en inspirationskilde. Desuden vil jeg fremhæve fotograf Kim Høltermand som en af mine favoritter. Stilen er tydeligvis anderledes end hos Lars Bech, og det er kontrasten i stilform der tiltaler mig. Her er færre personer og flere elementmotiver samt arkitektur. Tonaliteten e…

Francesca Woodman blev kun 22 år...

...men hun havde et unikt fotografisk talent. Begik selvmord på grund af ulykkelig kærlighed. Jeg kan føle en stor emotionel energi i hendes billeder. Et geni indenfor fotografering - intet mindre. Især set i forhold til den syndflod af indholdsløse billeder, som den fotografiske scene er præget af i øjeblikket.

Se en række af hendes stærke og personlige billeder her.

Læs også denne artikel hos DJ Fotograferne.

Share|

Italiensk Gårdbygning

Dette foto er en milepæl for mig. Foto er taget med et gammelt Nikon FE kamera med en Ilford FP4 Plus film. Jeg har længe drømt om atter at fotografere analogt og dermed skulle reflektere mere over kameraindstillinger og komposition, idet jeg jo ikke kan se billedet før det er fremkaldt!

Filmen har jeg fået fremkaldt hos Laboratoriet i Nannasgade, hvorefter jeg skulle finde en metode til at få negativerne digitaliseret. En måde er at investere i en decideret negativ skanner såsom Nikon Coolscan - de koster dog en formue. En anden metode er at købe en flatbed skanner så som Epson V750 og noget professionelt skanner software - også en dyr løsning. Men via Nikon Fotografer gruppen på Flickr fik jeg et link til en video på You Tube - "How to Scan Film with a DLSR", hvor jeg blev præsenteret for en super smart og gratis metode!

Ideen er simpel. Du tager din PC monitor og lægger den ned på bordet. Så vælger du programmet Word og et nyt dokument. Få det til at fylde hele skærmen o…

Piger klar til fest

Her er 5 skønne piger klar til årsfest på Virum Gymnasium. Det er fra venstre Camilla (min datter), Simone, Sofie, Maja og Lisa. Sammen gruppe piger besøgte os i Italien i sommers, og som I nok kan ane, blev det et ganske festligt ophold.

Dette var en glimrende anledning til at teste mit nye AF-S Nikkor 20 mm f/2.8 objektiv. Billedet er beskåret med ca. 30% så det er tydeligt, at brændvidden på 20 mm (35 mm på DX-format) er perfekt til at fotografere sådanne personopstillinger indendørs (ja - eller udendørs), hvor der er behov for at få et større antal personer med i billedet, uden at du som forograf skal stå 10-20 meter fra motivet.

Share|

iPhone og fotografering...

iPhone 4 er en skøn telefon og jeg ser ikke noget behov for at opgradere til iPhone 4s - det skulle da lige være på grund af den højere opløsning på det indbyggede kamera. Alle mine iPhone billeder vises on-line og derfor er det af mindre betydning (PC monitorer viser "kun" en opløsning på 72 dpi), hvor stor en maksimal opløsning app'en og kameraet kan arbejde med. Dog er der på det seneste kommet flere muligheder for at få sine iPhone billeder printet - f.eks. i bogform (bl.a. Blurp).

Så kommer spørgsmål - hvor stor en opløsning (antal af pixels) kan de forskellige iPhone apps presse ud af det indbyggede kamera. Jo flere pixels jo større printkvalitet opnås - afhængig af hvor stort et print man ønsker.

Her kan du se en test af de på nuværende tidspunkt over 300 foto apps til iPhone og hvilken opløsning de kan arbejde med. Listen opdateres løbende. Den maksimal opløsning tager udgangspunkt i det indbyggede 5 MP kamera i iPhone 4.

Og her kan du se hvilken størrelse af pri…

Sanne Salomonsen "Hjem" sangen

Jeg ser ikke meget TV, men i aftes måtte jeg se "Her er dit liv" med Sanne Salomonsen. Min hustru Vivi og jeg er vokset op med Sanne og hendes fantastiske stemme. At se glimt fra hendes liv var som at se tilbage i vores eget liv. Og at Sanne's stemme fortsat besidder en magisk effekt, viste hun så dejligt med sangen "Hjem". Der blev vi tavse og fulde af beundring - en sand sang diva.



Sanne - Danmarks Rock Mama - du er bare for sej.

Albummet "Tiden Brænder" er noget af det bedste fra Sanne Salomonsen! Bare lyt til nummeret "Minder".

Læs også dette indlæg i Gaffa.

Share|