Den oprindelige tanke bag et "Projekt 365" er at tage et foto af sig selv hver dag, men jeg har redefineret dette til at jeg skal tage et foto hver dag. Dette betyder, at man tvinges til at tænke "motiv" i mange hverdagssituationer for at finde en ny kreativ vinkel på en ofte ordinær situation eller genstand. I dag blev det så et selvportræt. Primært fordi jeg er meget tilfreds med mig selv (kan det ses på fotoet?) idet jeg klarede min første 2 timers spinning idag. Det var en dejlig fornemmelse både under og bagefter, og jeg følte, der var kræfter til mere selvom vi gav den "max gas". Jeg kan varmt anbefale mænd i min alder (ja, i alle aldre) at starte på spinning. Det belaster ikke kroppen så meget som en løbetur, og giver tilsvarende forbrænding (eller mere). Senere vil min makker og jeg kombinere det med roning, så overkroppen også trænes. Det er et af mine personlige "Must Win Battles" i 2010 at komme i skarp form og smide 5 kg!
En blog om udvikling - både som menneske, fotograf og virksomhedskonsulent