Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Dag 111 - Min søn og jeg

Lykken er når man holder sin søn i armene, og mærker de familiære bånd meget stærkt.

Dag 110 - Brevet lever....

En netop offentliggjort undersøgelse udført af capacent viser, at 56 % fortsat foretrækker at modtage lønsedler, fakturaer, informationer fra bank, pension, skat, forsikring og kommune i form af et fysisk brev. Mellem 12-15% foretrækker at modtage dokumentet i e-Boks. "Breve skal være målrettede - ramme lige præcis den modtager, de er tænkt til. Det kræver strategisk planlægning af skribenten. Skriv kun til Maren i kæret, når det rent faktisk er hende, der skal modtage. Som regel er der masser af intern viden om modtageren, der let kan gøres til det konstruktive og klare billede af modtageren, som skaber et godt brev - og som virker" - Ph.d. i retorik, kommunikationsforsker og rådgiver, Anne Katrine Lund (sammendrag fra "Brevets styrker"). Men der er en klar tendens til, at traditionel administrativ kommunikation, som nævnt i indledeningen, bliver digitaliseret og sendt til et elektronisk arkiv - såsom e-Boks, en netbank, skattemappen eller en e-mail. En an

Dag 109 - Det er en lille verden

Dette er min ven Peter Normann. Vi læste MBA sammen i 1998 og har været gode venner siden da. Da jeg forleden dag stod og fotograferede langs lysten nord for København og anvendte en gammel træbro som en kompositorisk del af mine fotos, kom der en mand gående langs kysten med sit fiskerudstyr. Mens jeg stadigvæk havde øjet klistret til kameraet lød der en stemme - "Er det OK, at jeg går ud på broen?". Jeg så op og der gik vel 3 sekunder, mens vi bare gloede på hinanden for derefter at bryde ud i latter. Med til historien hører, at da vi i sommers atter var i vores hus i Italien, havde jeg aftalt at mødes med en fotograf - Erik Bjørn - som vi havde læst om i Berlingske, idet avisen havde fulgt deres hus restaureringsprojekt i Italien. Deres hus ligger kun ganske få kilometer fra vores, så vi ville gerne knytte bånd til flere danskere i området. Min hustru havde arrangeret aftalen, og da vi kørte derover, var vi spændte på hvordan det ville gå. Da vi havde hilst på Erik o

Dag 108 - Musling på Tang

Klokken er 24.02 og jeg når ikke mere i dag. Har eksperimenteret lidt med selv at lave såkaldte tekstur lag, der kan anvendes til at blænde ind i et andet foto. Her er det et foto af en muslingeskal på et tæppe af tang, som er blevet blandet sammen med et foto af en mur, der så er blændet ind så det kun er murstrukturen der præger udgangsbilledet.

Dag 107 - Skov & Strand Duet

Kyststrækningen lige nord for København i nærheden af Taarbæk og parallelt med Dyrehaven har faktisk en del at byde på. Der er ikke så megen strand, men en god vandresti er der. Skoven ligger helt ud til vandet og de store sten dominerer. Mange danskere er kede af, at vi ikke i Danmark har nogle bjerge som vores nordiske kollegaer, men omvendt er der rigtig mange europæer, der misunder os den næste uendelig lange kyststrækning vi har, og som alle danskere kan nå indenfor ganske kort rejsetid. Det er ærgeligt, at Danmarks Turistråd ikke rigtig formår at markedsføre denne unikke naturfordel.

Dag 106 - BT Kvart- og Halv Marathon

Peter og jeg har netop deltaget i BT's 31. Kvart og Halv Marathon arrangement. Jeg var tilmeldt en kvart marathon (10,549 km) og Peter var tilmeldt en halv marathon (21,198 km). Vi havde hver vores mål. Da det var min første "lange" distance i 20 år (har løbet mange 5-7 km ture), så var mit mål at komme hjem i under 60 minutter. Det blev til 0.55.58, hvilket jeg er godt tilfreds med. Som I kan se på fotoet, så er der masser af overskud, da jeg løb ind på stadium, så der er ingen tvivl om, at nu er målet at gennemføre en halv marathon i september.  Peter havde sat sig et vildt ambitiøst mål om at løbe på under 1 time og 38 minutter. Det klarede han lige med 1 time 36 minutter. Som fotoet af Peter også viser, så var kræfterne ved at være opbrugt. Men vel i mål så var der smil hos begge. Det var en fed oplevelse og vi havde det bedst tænkelige løbevejr. Fruerne havde klargjort "Smokey Joe", og så blev alle de netop tabte kalorier taget på igen i form af grill pø

Dag 105 - Svenske post togvogne

At være en del af Posten Norden  (fusionen mellem Post Danmark A/S og Posten AB) er fantastisk spændende. Strålfors AB er ejet 100% af Posten AB (købt i 2006) og indgår dermed i Posten Norden som fuldt ejet datterselskab.  Strålfors Information Logistics divisionen har fået en speciel rolle i Posten Norden, idet vi udgør et af de fire hovedfokus områder: Post distribution i Danmark Post distribution i Sverige Nordisk logistik Informationslogistik Med liberaliseringen af det Europæiske postmarked i 2011 gives startskudet til en gigantisk strukturel markedstilpasning, hvor de postale virksomheder skal tilpasse sig den faldende brevmængde, samtidig med at der investeres i de hastigt voksende markeder for e-business og logistik. Fotoet er taget på banerampen hos postterminalen i Nässby i Sverige.

Dag 104 - En fuglerede

Et andet sikkert tegn på at foråret er kommet, er ankomsten af de første fuglereder.  Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, så søgte jeg lidt desperat efter et motiv til "dagens foto". Lige som jeg skulle til at opgive, så fangede mit blik denne lille fuglerede på toppen af vores brændestabel. Da jeg fortalte min datter om dette, så udbrød hun - "Så forstår jeg bedre!" - idet hendes værelse ligger lige ud til denne brændestable, og i den seneste uge er hun blevet vækket tidligt af enorm højt fuglekvidre. Så nu ved hun hvorfor :-D

Dag 103 - Hvorfor?

Jeg har aldrid forstået graffiti. Selv om jeg er en rimelig "open minded" (hvad er det danske ord for det), så har jeg aldrig forstået denne trang til at sætte sit "tag" på alle mulige konstruktioner. Det er ikke andre end graffiti slænget selv, der sætter pris på det. Men alle andre irriteres over det hærværk. Det er især beskæmmende, når det går ud over historiske bygninger og monumenter. Det ser vi desværre en del af i København for tiden. Det er en fryd, når disse vandalister en gang imellem fanges og tvinges til at betale for rengøringen og dertil får en klækkelig bøde (som de ofte skal have deres forældre til at betale). Det må bunde i ren og skær kedsomhed eller dumhed.

Dag 102 - En vinterblomst

På grund af påskeferien er jeg kommer bagefter med "Projekt 365". Så i disse dage forsøger jeg at hente det forsømte ved at addere foto's taget i perioden, men ikke nødvendigvis på den korrekte dag i forhold til datostemplet i fotoets EXIF data. Jeg er fortsat betaget af denne visen blomst, der har "overlevet" hele vinteren (se mit foto fra Dag 53). Det kuglerunde blomsterhoved samt den pergamentagtige struktur af bladene udgør et spændende motiv.

Dag 101 - Et hurtigtog

I går havde jeg planlagt og booket en forretningsrejse til Stockholm med SAS. Alle fly var jo aflyst, så vi besluttede at mødes med vores forretningspartnere på halvvejen mellem Stockholm og København. Målet var den lille by Nässjö i Jönköpings amt . Vi besluttede os for at tage bilen og turen tog 4 timer både fra København til Nässjö og fra Stockholm til Nässjö. Vi var fem deltagere på hver "hold". Dermed tilbragte 10 mennesker sammenlagt 16 timer i bil for at holde et 8 timers møde. Vi besøgte postterminalen i Nässjö hvortil også jernbanen har spor. Så mens vi snuppede lidt frisk luft i en pause, så kom der pludselig et "hurtig" tog kørende forbi. Fordi jeg ikke var forberedt på dette, så blev lukkehastigheden ikke justeret til f.eks. 1/500 sek, men stod kun på 1/30 sek. Så kameraet kom hurtigt op til øjet og så panorerede jeg kameraet fra venstre til højre mens toget passerede. Dette resulterede i en vis skarphed i toget og en tydelige "bevægelseseffe

Dag 100 - Ocean View III

Endnu et foto i "bro" serien. Jeg glæder mig meget til at arbejde mere med ND-filtre, der giver mulighed for at tilføje fotoet en dimension, der ikke - uden store besværligheder - kan genskabes via digital billedbehandling. Forøvrigt er mine foto til salg! Mit princip er, at der maksimalt fremstilles 25 eksemplarer i enten A4 eller A3 format. Jeg printer selv (A.P = Artist Print) på højkvalitetsfotopapir på en avanceret fotoprinter (Epson Stylus Photo R2880). Fotoet vil ikke fylde hele papiret, da der skal være plads til at skrive "A.P" samt et nummer (f.eks. #2 af 25) og min signatur. Prisen er 500 kr. per print i A4 og 1.000 kr. per print i A3.

Dag 99 - En træbro

Her er så endnu et foto taget med det nye NG-filter. Jeg har her valgt en stor blændeåbning (lavt f-tal) for at gøre fotoet lysere selv om det bliver eksponeret over flere sekunder. Havoverfladen er atter udjævnet. I baggrunden anes de to tårne på Barsebäk kraftværket.

Dag 98 - Ocean View II

I dag var jeg for første gang ude at fotografere med mit nye NG filter fra B+W (3.0 1,000x). NG-filtre skrues på fronten af objektivet og forhindrer lyset i at strømme igennem. På den måde kan jeg opnå, at lukkeren på kameraet holdes oppe i længere tid (mens fotosensoren får den rette eksponering/belysning). Dette er praktisk hvis man fotograferer direkte mod en meget stærk lyskilde såsom solen eller ild. Men også hvis man ønsker at udjævne bevægelser. Her stod lukkeren åben i 15 sekunder og derfor er havet helt "glat" fordi alle bevægelser i havet i løbet af 15 sekunder er blevet udjævnet. Det samme gør sig gældende for himmelen. Broen står helt skarpt, da den ikke har flyttet sig i løbet af de 15 sekunder. NG-filtrene kan leveres i forskellige styrke (jo højere værdi jo mørkere er glasset). Jeg har valgt den højeste værdi og glasset er dermed meget mørt og lys kommer kun langsomt igennem. Fotoet er taget på stranden ved Strandvejen og Taarbæk - altså i nærhe

Dag 97 - En forårsblomst

Så vælter krokus blomster op ad jorden. En sikker forårsbebuder. Her har jeg fotograferet meget tæt på med et makro objektiv og så efterfølgende beskåret fotoet. Farverne er faktisk tonet lidt ned, da solen stod lige på hvilket i resulterede i meget stærke farver - specielt i det violette spektre.  Det unikke ved makro objektiver er, at motivet kun bliver skarpt i et meget smalt område (omkring blomsterstanden og kronbladede i samme "højde". Det giver ekstra fokus på den gule blomsterstand der rammes ind af bladene.

Dag 96 - En Mur Spejler Naturen

Selv på kedelige dage - rent fotografisk - så er det muligt at skabe interessante fotos. Her har jeg skudt noget himmel med skyer og noget af et træ fra min have. Herefter er fotoet blandet med et foto af en mur og på den måde har jeg opnået effekten af et meget gammelt spejl, der spejler noget natur. 

Dag 95 - Et Messing Element

Et udendørs "stilleliv" foto. Jeg blev grebet af solens skarpe reflektion i messingstykket, men ville ikke blot gengive dette i farver. Derfor forsøgte jeg i en konvertering til sort/hvid at anvende en såkaldt tritone effekt, der gjort det muligt at beholde mange detaljer selv om det egentlig er et højkontrast motiv med dybe mørke skygger. Ikke noget særligt, men det er vigtigt hele tiden at eksperimentere.

Dag 90 - Arkitektur fra Acqui Terme

I dag får i en række billeder, der viser lidt af den flotte arkitektur, som mange små Italienske byer er så rige på. Disse bygninger findes i "vores" nærmeste større by Acqui Terme (på størrelse med Lyngby).  Jeg har beskåret, så der er fokus på en specifik arkitektonisk detalje ved bygningerne.

Dag 89 - Domenico Clerico

Her besøger vi en af de helt store Barolo producenter i Piemonte - Domenic Clerico. Vi er her sammen med vores venner Ingrid og Ulrik, der også har et hus i Italien - faktisk en lille vingård, hvor de producerer deres egen Barbera. Vi sidder i "smage rummet" på vingården og betjenes af deres vinkyper. Under besøget kom the "grand old man himself" forbi og sagde hej. Det var en speciel oplevelse. Det blev et dyrt besøg, men så kom jeg også hjem med gode flasker - Arte 2007, Barolo Ciabot Mentin Ginestra 2005 og Barolo Percristina 2003. Gudevin.....

Dag 88 - Italienske Dage

Her er et par fotos fra vores påskeferie i Casa Galeazzo - vores hus i Italien. Vi havde besøg af vores venner Morten og Christian samt deres to piger Josefine og Isabella. Som I kan se, så var vejret perfekt og vi havde op til 19 grader i skyggen. Udsigten fra terassen er fantastisk, og her er vist både et foto der zoomer ind på bjergene i horisonten. Bag ved disse bjerge ligger middelhavet i retning mod Nice. Det andet foto er sådan som vi ser det "live" - et landskabsmaleri, der ændrer udseende i tagt med årstiderne. Sidder man og betragter denne udsigt og nyder et godt glas Barolo, så bliver tankerne ofte en smule filosofiske :-)

Dag 87 - Unger On-Line

I vores påskeferie i Italien smuttede vi en tur til Torino, hvor de har et stort indkøbscentre dedikeret til mad og vin (typisk Italien). Selv deres "fast food" er af høj standard og her sidder vi alle ved en langbordet i en af disse fast food restauranter og venter på vores mad og drikke. Jeg bestilte en stor omgang pølser, oste, bød og oliven olie. Hertil en god flaske Barolo. Så bliver de sgu ikke meget bedre :-)

Dag 86 - Mr. Nice Guy

Christian er ved at udvikle sit helt eget udtryk, når det gælder påkædning og stil. Her har jeg fanget ham med min italienske stråhat på, som han er blevet meget glad for at gå med. Det er skønt, når ungerne ikke blot lade sig indfange af mainstream påklædningstendenser, og dermed ender op med at ligne alle andre, men at de tør klæde sig anderledes og dermed udtrykke selvtillid og personlighed på en elegant facon.

Dag 84 og 85 - Mr. Bug

  Så er jeg hjemme fra en skøn påskeferie i Italien samt en lille skiferie i Østrig. Så derfor vil der over de næste par dage komme billeder fra disse dage, samtidig med at jeg forsøger at tage nye fotos til Projekt 365. Her er et par skud af en rimelig stor italiensk bille, der kom vandrende forbi på terassen. Frem med makro objektivet og skyd. Jeg skal fortsat lære at fotograferemeget tæt med et makro objektiv, fordi dybdeskarpheden bliver meget snæver, hvorfor kun en lille del af motivet bliver skarpt. 

Dag 82 og 83 - Tegn på forår

Jeg vælger at lægge to billeder ud i dag. Det er jo forår - sneen er væk og det vrimler op af jorden med anemoner og vintergækker (de hedder "snowdrops" på engelsk, hvilket jeg synes er et skønt navn).  Begge foto er konverteret til monokrom med en enkelt toning i henholdsvis grøn og rød. På den måde forsøger jeg at isolere blomsternes skrøbelighed.

Dag 80 og Dag 81 - Et par selvportrætter

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har fået taget "dagens foto" de seneste to dage. Der er bare ikke tid idenfor døgnest 24 timer. Dagen starter kl. 07.00 og slutter 21.00, hvor der normalt er tid til et par timer kreativt foto arbejde. Men de sidste to dage har bare været "uhyggelige", og jeg har være tvunget til at prioritere andre områder. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke kan trylle et par fotos frem, som trods alt er taget indenfor den seneste uges tid :-) Det første foto viser en Strålfors BodyBike Man i hurtig bevægelse - for hurtig for kameraet. Jeg har smidt 3.5 kilo siden jeg startede på spinning - fra 91 kr til 87.5 kr. Så det går den rigtige vej mod målet om at veje 85 kilo samtidig med at muskelmassen er øget. Det andet foto viser en spekulativ herre, der undrer sig over hvor svært det er at forudsige den kommende dag. Jeg har ikke to dage der minder om hinanden. Hver dag bliver vi præsenteret for situationer, der kræver her og nu beslutni

Dag 79 - En Kuns(tig) Flodhest

Endnu en dag hvor jeg leger med min nye flash - Speedlight SB-900. Dette lille kunstværk - en sten flodhest, ville jeg gerne fotografere som et kunstkatalog foto. Så den blev placeret på et stykke hvidt papir og et orange filter blev monteret på flashen (for at tilføje varme og glød). Derefter skød jeg et par fotos på forskellig blænde (det gør dem gradvis mørkere) og smeltede disse fotos sammen i PhotoShop (anvendte bl.a. blend mode "Overlay" med oppacity = 45%). Herefter tilføjede jeg et sort/hvid blend lag og trak ca. 35% af farven tilbage i fotoet. Dermed fremkom en blød varm farve, der ikke bar præg af den kraftige orange belysning fra flashen. Endelig blev der tilføjet skarphed til ansigtet og en anelse ekstra kontrast. En lidt kompliceret proces, men jeg er godt tilfreds med resultatet. 

Dag 78 - Vi leger med det nye udstyr

I dag var det tid til at lege med det nye flash udstyr. Så i mit "studie" (min gang) monterede jeg en SB-600 flash på stativ til venstre for motivet (output +0.3). Til højre monterede jeg en SB-900 i en Lastolite Softbox (output +2.0) på stativ. Kameraet blev monteret på stativ med et 50mm f/1.4 objektiv. Alle foto er efterfølgende behandlet i Photoshop. Det blev nogle sjove timer. Ungerne kunne ikke rigtig sidde stille, og det gjorde det jo ikke nemmere at stille skarpt. Jeg er godt tilfreds med dette første forsøg og glæder mig til at arbejde mere med lys. Jo bedre lyssætningen bliver jo mindre skal fotoet efterfølgende kunstigt justeres i PhotoShop. Fotoet af mig har min datter taget!

Dag 77 - Min drømme bil

Jeg er generelt vild med biler - specielt fra Audi - men er der en bil, der skiller sig ud, og som kan få mig til at blive helt irrationel, så er det en Aston Martin. Det er verdens ubetinget smukkest bil og den oser af klasse, stil og individualitet. Desværre koster det 6 millioner (i Danmark) at opfylde min drøm, så det bliver aldrig til noget. Men når ungerne er flyttet hjemmefra og vi er parate til at forfølge vores fremtidsdrømme i Italien, så kan det da være at jeg kan finde en brugt udgave :-) Man har lov til at drømme....

Dag 76 - Et grafisk træ

Jeg havde besøg det meste af aftenen af en god ven, der skulle have noget sparring til forskellige nye projekter. Så det blev atter sent før jeg fik fat i kameraet. Derfor blev det luftet sammen med Lucca, og her kommer vi forbi et stort træ, som jeg valgte at teste min nye flash på Speedlight SB-900. Jeg står 20 meter væk og træet er nok 30 meter højt. Det er bæld ragende mørkt. Alligevel er der så meget power i denne flash at hele træet bliver oplyst. Foto er i efterbehandlingen blevet tilføjet et ekstra overflade lag, der er med til at givet det et "grafisk" udseende.

Dag 75 - Min søn Christian

Christian er her udsat for mit D300 med 60mm f/2.8 makro objektiv og min nye SB-900 flash monteret på kameraet. Fotoet har fået dæmpet farverne en smule for at få en mere naturlig hudfarve. I dag måtte jeg også reparere min SB-600 flash, idet en lille motor, der driver zoom mekanismen i selve flash hovedet, havde revet sig løs. Så det var bare igang med den helt lille skruetrækker og ud med 8 bittesmå skruer og 2 lange. Efter noget besvær blev motoren fikseret igen og hermed fungerer zoom funktionen igen (når en flash zoomer, så gør den lyskeglen smallere og mere direkte).

Dag 74 - Purple Heart II

I dag ankom min nye flash - Speedlight SB-900. Så nu kan jeg udforske Nikon's unikke Creative Lighting System (CLS), der gør det muligt at trådløst at fjernstyre flere flash fra kameraet.  Dette lille blad - vist i sine originale farver - har jeg belyst fra venstre med SB-900 og højre med SB-600. Da jeg kan placere hver flash i sin egen "kommunikationskanal" i kameraet, så kan jeg også styre lysstyrken fra hver flash. Derfor er SB-900 sat til at give et lidt svagere lys end SB-600 beregnet ud fra det samme udgangspunkt, da SB-900 er en mere lysstærk flash.  Fotoet er taget med mit 60mm makro objektiv og jeg har anvendt stativ. Dermed er der opnået meget stor skarphed og mange fine detaljer træder frem.

Dag 73 - Amalie Lund

Jeg må snyde lidt i dag, idet der ikke er tid til at tage dagens foto. Derfor låner jeg et foto fra i forgårs. Dette er Amalie Lund - datter til Lissen & Finn.

Dag 72 - Så er foråret her

Mølleåen løber næsten lige forbi vores hus, så jeg er tit hernede for at fotografere. I dag kan jeg sige, at foråret endelig her ankommet. Solen skinnede og himmelen var blå med spredte flotte skyer. Sneen og isen er på hastig tilbagetrækning og ænderne er kåde. Det er forår....

Dag 71 - Lissen & Finn

Vores rigtige gode venner Lissen og Finn var til middag denne lørdag. Vi har kendt Lissen og Finn det meste af vores voksne liv og vores børn har kendt hinanden hele deres liv. Vi håber, at vores børn vil forblive at være rigtige gode venner hele livet  - ligesom deres forældre. Vi betragter Lissen & Finn som værende "familie" til os. Og vi kender andre par og personer, som ligeledes er rigtige gode venner. Så er man sgu heldig.

Dag 70 - En Syg Due

Efter et møde i København idag krydsede jeg Rådhuspladsen. Her er der jo normalt rigtig mange duer, men vinteren har også sat sit spor på antallet af duer og deres aktivitetsniveau. Mange sad i klynger, på jorden eller på diverse statuer - nærmest forstenet - ventende på bedre vejr, varme og nogle Købehavnere eller turister med brød. Denne lille fyr var specielt slemt medtaget og overlever næppe.

Dag 69 - En Mørk Gangsti

Igen i aften har jeg været ude - denne gang til IT Brancheforeningens årsmøde på Børsen. Derfor greb jeg både hund og kamera da jeg kom hjem, for at sikrer mig dagens foto inden klokken slog 24.00. Dette foto viser dele af det stisystem jeg går med Lucca. Der er tilført en grøn toning. Det specielle ved dette foto er, at det er skudt håndholdt ved en ISO på 1600, men en lukketid på 1/15 sekund og f/3.5. Kvaliteten er fortsat høj på trods af den høje ISO og den langsomme lukktid (objektivet havde ikke Vibration Reduction (VR)).  Nikon D300 er et fantastisk kamera. Der kommer snart nye modeller fra Nikon, men hvis du har ambitioner om at blive en seriøs amatørfotograf, så start med at købe et brugt Nikon D300. Det får du til en rigtig god pris lige nu og du har et systemkamera, der vil klare dine fotografiske behov mange år frem i tiden - hvis ikke "forever".

Dag 68 - En Blå Bue

I aften var hele familien på restautant Fifty Fifty (sushi) og i Det Ny Theater for at se Mary Poppins musical . Det er en lang forestilling (2.5 timer) så vi kom sent hjem. Derfor var der ikke tid til megen eksperimenterende med dagens foto, og jeg benytteder derfor forhåndværende elementer til at skabe en lille lys komposition med et strejf af blåt.

Dag 67 - Seks Metal Kugler

Dette er et forsøg med at skabe fotografikkunst - altså en blanding mellem et almindeligt foto og diverse efterbehandlinger i Photoshop, som giver et helt andet resultat, og hvor det oprindelige foto kun er et delelement - omend et afgørende delelement. Det er et makrofoto af seks små metalkugler (de som sidder for enden af en gardinsnor) placeret på et stykke hvidt papir og belyst med den indbyggede flash for at få den specielle lyskegle reflektion. Herefter er fotoet blandet med et specielt grafisk overfladlag og sidenhen udsat for en række af små ændringer i Photoshop, der primært har ændret lysintensiteten og kontrasten. Desuden er der tilføjet et lag orange farve for at give hele fotoet noget mere varme.

Dag 66 - En Organisk Overflade

Dette er et makro foto af et udtørret blad fra efteråret. Ved at konvertere til monokrom og tilføje en grøn tone samt en stærk kontrast, har jeg fremhævet bladets overfladestruktur, så det fremtræder meget organisk. Normalt skal man anvende stativ når der skal fotograferes meget tæt på, men her har jeg håndholdt både kamera og ekstern flash.