Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Jazz på Montmartre

Søndag den 30. januar tog min gode ven Finn og jeg et smut ind på Montmartre for at hører Banjamin Koppel og Kenny Werner . Det var en rigtig dejlig aften med masser af god jazz og en fed stemning. Som en bonus, så valgte Benjamin Koppel's søster - Maria Carmen Koppel  at lægge stemme til et af numrene. Dette var ikke planlagt, men en dejlig oplevelse, nu da Maria Koppel sad blandt publikum :-) Her er et par stemningsbilleder fra denne jazz aften. Man må gerne fotografere under de første to numre, men da der var en pressefotograf tilstede som tog rigtig mange fotos helt oppe ved scenen mens de spillede, så ville jeg ikke også springe rundt deroppe og ødelægge oplevelsen for de, som blot var kommet for at lytte. Derfor blev det kun til et par skud på afstand. Vi fik også et nummer fra deres nye CD - WALDEN - som jeg kan anbefale, hvis du er til god jazz leveret af Benjamin Koppel på alto sax og soprano sax samt Kenny Werner (som faktisk også kan synge) på pia

Nikon FE

I fredags ankom mit "nye" Nikon FE kamera. Og det er i perfekt stand - ikke en skramme. Prøv at klikke på billedet og se hvor fint dette kamera er. Et kunstværk. Nikon FE blev produceret i perioden fra 1978 til 1983 og var et semi professionelt kamera, der ofte fungerede som back-up kamera for de professionelle. Det er også et af de mest interessante analoge kameraer Nikon nogensinde har bygget. I kan læse mere om Nikon FE's historie her . Nu skal jeg have købt nogle film (både farve og s/h) en en god negativ skanner. Hvis jeg skanner et negativ i en opløsning på 7200 dpi, så burde den resulterende digitale fil være på 20-25 MP!

Perfekt musik til den kreative proces - Music For 3 Pianos

"Music For 3 Pianos" er en ualmindelig dejlig musikudgivelse. Konceptet er samspil mellem 3 klaver og ingen andre instrumenter, hvor toneuniverset har fokus på rolige lydpassager, hvor tomrum mellem tonerne og toner der klinger ud spiller en afgørende rolle i kompositionerne. Samspillet mellem de tre musikere - Harold Budd, Daniel Lentz og Ruben Garcia er inspireret af Morton Feldman's musikstykker for flere samtidige klaverer.  "Music For 3 Pianos" er såkaldt ambient musik, og kan varmt anbefales som baggrundsmusik til kreativt arbejde.

Leder & Kommunikation

I juli 2004, da jeg var nordisk direktør for Bang & Olufsen, skrev jeg et kapitel til bogen "Kommunikationens mange ansigter" .  Efter et veloverstået strategiseminar i sidste uge med min ledergruppe hos Strålfors Information Logistics, hvor jeg er administrerende direktør, så kom jeg til at tænke på denne tekst, og fik lyst til at bringe den her på min blog, da budskabet fortsat er af største betydning for at lykkes med en strategiimplementering. Der er fire grundpiller i kommunikation:  Det verbale Det kropsligeD et aktionsorienterede Det usagte.  Der er også fire arketyper af modtagere i en moderne virksomhed:  Individet Gruppen Personalet Det ophøjede individ Uanset kommunikationsform og modtager så husk direkte, tydelig og ærlig kommunikation. Kravene til en leders kommunikationsevner på jobbet er øget betragteligt over de sidste 10 år. Og ”jobbet” er her ikke ment i en snæver betragtning, men mere præcist det kommunikationsunivers en leder opererer i under ud

Kender du orderne "køver" og "løver"?

Min kære hustru Vivi siger, at jeg ikke skal bruge så meget energi på det, men jeg bliver frygtelig irriteret, når veluddannede mennesker - og især journalister på TV - siger "køver" i stedet for "køber".  Det er med stigende bekymring at jeg kan konstatere, at denne form for voldtægt af det danske sprog får lov til at passere af ukritiske redaktører og ligeglade journalister. Tag jer dog sammen! Jeg har også hørt mange sige - "jeg skal ud og løve mig en tur"?!? Hvad skal det til for? Hvor svært er det lige at udtale ordet korrekt? Fotoet til dette indlæg er fotograferet af undertegnede ud fra cockpittet på en helikopter, mens den flyver hen over Grand Canyon. Når man ser sådan en udsigt, så bliver man heldigvis mundlam.

Pink Floyd - Det bedste rock band i historien

Det er blot min konstatering. Pink Floyd er den britiske gruppe næst efter The Beatles, som har opnået størst kommerciel succes, med over 300 millioner albumeksemplarer solgt på verdensplan. Det er nok de færreste der ved det. Jeg opdagede Pink Floyd, da jeg var 16 år og købte "Wish You Were Here (1975)" LP'en på et marked i Spanien - nok mest fordi LP'en havde et fantastisk flot cover (allerede der var jeg fascineret af fotografiet som medie). Denne LP'en åbnede et helt nyt musik univers, og jeg vil ikke tøve med at påstå, at mange af melodierne på denne LP har været med til at definere mit liv, ved at have stor indflydelse på mit sind i en ung alder. Numre som "Shine On You Crazy Diamond", "Welcome to the Machine" and "Wish You Were Here" står mejslet i min hukommelse, og den dag i dag får jeg kuldegysning, når jeg hører dem. Kort efter købte jeg deres 1973 udgivelse "The Dark Side of the Moon" og sidenhen fu

I Top 1.000 på 1.000 - Forandringsledelse i 3 trin

Da jeg tiltrådte som adm. direktør hos Strålfors Information Logistics A/S proklamerede jeg, at min altoverskyggende mission var at lede virksomheden igennem en transformation fra at være en traditionel (men meget dygtig) print og kuverteringsleverandør til at være en førende udbyder af moderne informationslogistik, hvor der er fokus på de processer, der ligger forud for det egentlige "output" - hvad enten det output viser sig i form af et fysisk brev eller en digital version leveret i e-Boks eller via EDI, e-mail eller sms. I den første fase benyttede vi principperne bag " Must Win Battles " og definerede 4 primære MWB, som skulle gennemføres inden andre tiltag kunne iværksættes. Målet med disse 4 MWB var at gøre virksomheden profitabel igen. Det andet resultat af denne fase - som blev gennemført midt i en global økonomisk recession - var, at ledelsen begyndte at formulere efterfølgende nødvendige forandringer, som skulle gennemføres for at tage transformation

Fotografi solgt for over 6 mio kroner

Richard Avedon (1934 - 2004) var en anerkendt amerikansk mode- og portræt fotograf. Absolut en inspirationskilde for mig. Nu er et af hans mest berømte foto - "Dovima with elephants" blevet solgt på en auktion for $1.2 millioner.   Dovima with elephants, evening dress by Dior, Cirque d'Hiver, Paris, August 1955.  Photograph by Richard Avedon © The Richard Avedon Foundation. Det er efter sigende en ny rekord blandt fotografer. Der blev solgt 65 fotos af Avedon på denne auktion og pengene går til The Avedon Foundation . Du kan se flere fotos på hjemmesiden for The Avedon Foundation.

John Barry

En af de største filmmusik komponister er uden tvivl John Barry  - bl.a kendt for filmmusik til 11 James Bond film. Dog er det ikke her de musikalske højepunkter skal findes efter min mening. Der skal vi have fat i nogle af de helt store film - bl.a. om vores egen Karen Blixen og "De Uheldige Helte" (The Persuaders!) - en TV-serie, der definerede min ungdom. Hver gang jeg hører denne filmmusik, så er det bare om at lukke øjnene og få kuldegysninger over hele kroppen. Prøv bare at lytte til følgende tre eksempler. Out of Africa Dances with Wolves The Persuaders!  og her som intro til TV-serien . ...og så må I godt kalde mig for sentimental :-)

TA DA List

Hmmm - hvad gemmer der sig nu bag denne overskrift. Det er såmænd en smart lille on-line "to-do / opgave / huske" liste, som du kan anvende gratis. Jeg har netop læst bogen "REWORK - Læg arbejdet om" , som jeg forøvrigt varmt kan anbefale. Det er grundliggende en bog om forandringsledelse, der bygger på de to forfatters egne erfaringer med at opbygge og lede en international softwarevirksomhed, hvor de har valgt at gå helt andre veje end traditionel management litteratur foreskriver. Bogen er letlæselig, idet hvert kapitel ikke er længere en 2-3 sider. Bl.a. har de et kapitel med overskriften - "Planning is guessing" - oversat til "Planlægning er det rene gætværk" i den danske udgave. Kapitlet indledes med: "Medmindre du er spåmand, er langtidsplanlægning i forretningsmæssig sammenhæng en illusion. Der er simpelthen alt for mange faktorer, du ikke er herre over: markedsvilkårene, konkurrenterne, kunderne, økonomien etc. Ved at udarbejde

Besøg hos Google

I forrige uge var jeg på besøg hos Google i San Francisco. Det var en spændende oplevelse, og vi fik et godt indblik i den hverdag som medarbejderne hos Google har. Der er ingen tvivl om, at de ansatte hos Google nyder en større grad af medarbejder pleje og fleksibel arbejdsforhold end den gennemsnitlige amerikaner indenfor IT-sektoren. Bl.a. er der et for hver 50 meter en lille selvbetjeningsrestaurant med masser af frugt, snacks og drikkevarer. Google har 10 læger ansat, så de ansatte ikke behøver at anvende tid på at opsøge egen læge. Og selvfølgelig er der masser af fitness lokale og små svømmebassin med modstrøm spredt ud på campus, så medarbejderne kan holde sig i form. Børn og husdyr er velkommen i lokalerne og der er også sørget for at disse kan blive passet. Stedet er ikke på nogen præget af luksus, men af praktiske og funktionelle arbejdsforhold (egentlig var der rimelig rodet). Og for at de ansatte ikke skal anvende for megen tid på at transportere sig frem og til

Fotograf xyz

Hvor må det være svært at være "rigtig uddannet" fotograf i dag, idet rigtig mange indenfor de seneste år har anskaffet sig et digital spejlreflekskamera og en del ekstraudstyr (især mænd) og nu på diverse blogs og hjemmesider slår sig op som "Fotograf xyz" uden at have en formel uddannelse indenfor faget. Fordi man for 2-3 år siden anskaffede sig et digital spejlrefleks kamera og siden hen har købt 4-6 objektiver og diverse flash, lys udstyr, stativer etc. samt er habil indenfor digital billedbehandling, så er det ikke en adgangsbillet til at udnævner sig selv til fotograf. Det svarer jo til, at jeg også skrev "kørelærer" på mit CV, da jeg jo selv synes jeg er en fandens god billigst! I får lige et foto, der ikke har noget med sagen at gøre, andet en det er taget af en amatørfotograf. Det er min gode ven Finn, der agerer model. Personligt synes jeg det er en trist udvikling. Er man uddannet indenfor faget, så kan titlen "fotograf" anve

Den perfekte gave til en der snart fylder 50

Et af mine helt store ønsker er, at eje et Leica M9 kamera. Og nu har Leica lanceret en gude skøn model i titanium . Så bliver det ikke bedre.

Otte Ensomme Sten

Jeg har ikke et specielt budskab at formidle med dette foto. Synes bare, der er en vis ro over motivet og så alligevel bevægelse fra det mørke rum til en lysere horisont. Men det er sikkert bare mig, der bliver eftertænksom her sidst på dagen.

pLOG

pLOG er en forkortelse for en "photo LOG", hvilket er en samling af foto blogs, der fortæller historier fra nutiden og fra fortiden ved hjælp af billeder - vel en slags fotodagbog. En af de meste kendte pLOG's er fra denverpost.com , hvor der vises billeder i følgende blogs: Captured - Den originale Denver Post Photo Blog. Fotojournalisme fra verdens brændpunkter In War - Barske foto fra krige og konflikter på hele kloden News - Foto fra aktuelle nyhedshistorier fra rundt omkring på kloden  In Focus - En ugentlig foto historie, der handler om aktuelle temaer lige nu The Game - Glæden ved at vinde og ærgelsen over at tabe - masser af sportsfoto One Colorado Photo a Day - Siger sig selv. Et foto om dagen fra livet i Colorado From the Archive - Fotosamlinger fra arkiverne hos Denver Post og andre store fotoarkiver Jeg kan anbefale at læse/betragte billederne i Captured og In Focus . I denne uge er der en interessant fotohistorie fra hedebølgen i Rusland

Verdens smukkeste kvinde - ever

Den smukkeste kvinde i det 20. århundrede er Audrey Hepburn ifølge shoppingkanalen QVC, der har bedt 2.000 britiske kvinder kåre den smukkeste kvinde. Jeg er meget enig. Sjældent finder man så meget klassisk skønhed i et ansigt. Set med en fotograf's øjne, så har Audrey Hepburn's ansigt nogle meget markante og utrolig elegante træk. Specielt hendes store mandelformede øjne, markerede øjenbryn (relativ brede/lange og ikke smalle/korte som hos nutidens kvinder) slanke næse og lille mund og hageparti er med til skabe en sjældent harmoni. Se lige denne lille video, hvor Audrey synger "Moon River" . Hendes smil til sidst i videon er gude skønt. Idag er det vel nærmest Julia Roberts, der har lidt af den samme "beauty" kvalitet over sig.

At netværke i en taxi

Forleden skulle jeg ind til København for at spise middag med tre venner fra min MBA Class 4 tid (1998). Vi holder fortsat kontakten, og mødes når det er muligt til en lækker middag og gode samtaler. Så med høje forventninger bestilte jeg en taxi, da vi jo nok ville indtage mere vin end kørsel i egen bil ville harmonere med. Vel inde i taxa'en møder jeg en venlig og gemytlig chauffør, der lige har startet sin vagt og gerne vil tale lidt. Jeg er ligeledes åben af natur og vi sludrer lidt frem og tilbage. Pludselig kommer det frem, at jobbet som taxa-chauffør er midlertidig, idet det er helt andre interesser, der driver værket hos chaufføren som forøvrigt hedder Bo Folkmann . Bo starter virksomheder op indenfor forandringsledelse. Nogen lykkes og sælges fra andre lykkes ikke og parkeres eller stoppes. Så skal der spares op til en ny opstart eller investeringer i nuværende firmaer og derfor køres der taxa i en periode. Bo's interesse er indenfor "forandringsledelse

Dag 135: En sommerblomst

Et lille eksperiment, hvor jeg har forsøgt at isolere en dejlig flot rød blomst fra den "forstyrrende" baggrund, ved at tone baggrunden i en enkelt farve.

Dag 134: Endnu et foto af Camilla

Her forsøgte vi at give Camilla et drømmende udtryk.  Lyssætningen er den samme som ved det foregående foto med nogle små justeringer på retning af flash.

Dag 133: Camilla i fotostudiet

Mit første rigtige studie portræt. Mit studie består af 2 stk. Manfrotto 1052BAC Compact Stands, 1 stk. Manfrotto 272B tværstand samt 2 "klemmer" til at holde andet udstyr og papir. Af baggrunde har jeg valgt at købe papir i sort, hvid og plantium (2.75 meter brede). Lyskilden til højre er en Lastolite Professional EzyBox Softbox med en SB900 og til venstre er en SB600 monteret på en Manfrotto Professional Light Support. Lysstyringen foregår via Command mode og Nikon's CLS.  Jeg anvender mit trofaste 50mm f/1.4 og har sat SB600 til +1.00 og SB900 til +0.3. I Lightroom og PS er der kun udført ganske små justeringer.

Dag 132: Black Water

Endnu et foto fra min NOIR serie af billeder fra sammen lokation ved kysten ud for Taarbæk.  Ved at sætte et ND filter (B+W ND filter 3.0 1,000x) på objektivet, så dæmpes lysindtaget så meget, at lukkeren kan stå åben i lang tid (her 30 sekunder), hvilket er med til at fjerne havets bølger og gøre vandoverfladen helt silkeagtig glat. F/16, ISO 125, 15mm, 30 sek.

Dag 130 - 131: Ulvedalene & en fugl

Den 27. maj var vi i Ulvedalene i Dyrehaven for at se Det Kongelige Teater's stort opsatte udendørs teater stykke - De Tre Musketerer . Det havde regnet meget i de foregående dage, og vi var rigtig bekymrede for vejret, idet vi også havde kunder med til arrangementet. Men som på bestilling, så klarede det op kort før vi skulle ind og spise på Pill & Co og da forestillingen startede, var der ikke en sky på himlen. Selve forestillingen foregik i nogle flotte kulisser og den fulde analoge 3D oplevelse tilførte et positivt element til teater oplevelsen. Personligt syntes jeg, at dialogen var forfriskende og direkte morsom mange steder, hvilket var med til at gøre stykket og skuespillerne mindre selvhøjtidelige. Alt i alt en positiv oplevelse. Det eneste jeg ikke var tilfreds med var, at vi ikke måtte fotografere. Jeg havde netop taget mit 70-200mm f/2.8 objektiv med for at skyde nogle spændende nærbilleder. Jeg har svært ved at forstå hvad problemet er, når det nu er til

Dag 129: Sepia Seagull

Den digital efterbehandling af et foto er en spændende men også omfattende og til tider vanskelig proces. Udgangspunktet er et foto taget i det såkaldte RAW-format (det digitale nagativ), som mange kameraer kan indstilles til at gemme fotoet i på hukommelseskortet. Så er fotoet lagret i dets digitale negativ format helt uden nogen form for ændring. Indstilles kameraet til at gemme fotoet i JPG-formatet, så foretager kameraet en hel del justeringer på fotoet, inden det gemmes på hukommelseskortet. Disse ændringer kan ikke omgøres, og dermed er der langt mindre mulighed for at bearbejde fotoet efterfølgende. Omvendt så er fotoet som regel klar til at blive vist frem med det samme i en nogenlunde gennemsnitlig kvalitet, når det gælder skarphed, lys og farver. Arbejder man seriøst med fotografering, så må man ikke begrænses af den simple konvertering, som et foto gemt i JPG formatet udsættes for. Her har jeg taget udgangspunkt i et farvefoto og anvendt RAW-konveteren (det program, de

Dag 128: Det har været en GOD dag!

Det er et udtryk som vi anvender meget ude hos Strålfors Information Logistics , hvor jeg har den ære at være administrerende direktør. Vi spørger ofte hinanden - "Er det en god dag?"  - fordi vi dermed træner os i at se de positive elementer i enhver situation - også de vanskelige, hvor vi starter med en udfordring udløst af noget negativt, og alligevel ender med at finde en løsning, hvor begge parter er tilfredse. Vi bør alle slutte dagen af med at finde minimum een ting, som vi var glade af at have været en del af denne dag. I går hvade jeg en super dag på arbejde, men det var alligevel middagen på den lille græske restaurant sammen med min søn Christian, der overskyggede alt denne dag. I dag var ligeledes en god dag, idet jeg sad i et tre timer langt møde med vores største kunde, hvor stemningen bare var GOD og alle udfordringer blev taklet med den positive indstilling, at dette løser vi som sande samarbejdspartnere.

Dag 126 - 127: Arkitektoniske Betragtninger

Et par arkitektoniske billeder fra en kanalrundfart i København. Bemærk hvordan lysstofrørene i Mærsk hovedsædet nærmest får de bagvedliggende lokaler til at ligne et stort rum i stedet for mange små kontorer.

Dag 118 - 124: Dage på Fyn

Her er en række foto fra nogle skønne dage på Fyn sammen med vores gode venner Lissen & Finn samt deres tre piger Caroline, Amalie og Mathilde. Det sidste foto taler for sig selv. Mens pigerne var ude at shoppe i Nyborg, så gjorde Finn og jeg det eneste fornuftige - nemlig satte os på en lokal bar og drank et par kolde pilsner og talte sammen som kun to mænd kan tale sammen når ikke der er kvinder til stede (og det var en ganske fornuftig snak - ikke nogen platheder her!). Hvad vi selv shoppede - nogle basale livsnødvendigheder i form af en kommenost fra Nyborg, hvidløgspølse fra Sønderjylland og et par andre spise specialiteter. Uhmmmm.

Dag 117 - Et Usikkert Fundament

Krisen er langt fra slut. Selv om vi kan spore små tegn på fremgang i forretningslivet, så er denne fremgang ret famlende og bygger på et meget ustabilt fundament. Makroøkonomi og mikroøkonomi (firmaer og husholdninger) er forbundet og den nuværende europæiske gældskrise er ekstrem alvorlig for tilliden til den globale økonomi, men - på den korte bane - gunstig for virksomhederne og husholdningerne. Virksomhederne oplever en forøget konkurrenceevne på grund af en svækket euro, og kobles dette sammen med den omkostningstilpasning alle virksomheder har gennemgået i de forgangne 1-2 år, så er fundamentet skabt for at eksporten fra Europa vil stige, hvilket vil skabe større overskud i virksomhederne (dermed øgede skatteindtægter til regeringernes slunkne statskasser), flere i arbejde (dermed øge skatteindtægter og give færre på overførselsindkomst) og større investeringer i innovation og styrkelse af konkurrenceevnen (styrkelse af fundamentet). Men gældskrisen i Europa og r

Dag 116 - En datters kærlighed...

Dette foto taler for sig selv!

Dag 115 - Taårup strand en kold dag i maj

Så er jeg tilbage fra fire skønne dage på Fyn. Vi besøgte atter vores venner Lissen og Finn i deres sommerhus ved Tårup strand. Der vil de følgende dage komme flere foto fra dette ophold, og selv om vejret ikke var med os, så findes der reelt ikke dårligt vejr - kun dårlig påklædning :-) I løbet af de fire dage fik vi gået nogle dejlig ture og sandelig om jeg ikke også fik løbet to ture på hver 10.5 km. Bare skønt!

Dag 114 - Lyngby Mølle

Mølleådalen var engang Danmarks vigtigste industriområde. Fra Udspringet ved Bastrup sø falder Mølleåen 29 meter over en strækning på 30 kilometer. Der var ni møller placeret langs Mølleåen, og de har eksisteret i en fantastisk spændende periode i Danmarks historie.  Jeg bor selv lige i nærhende af Brede Mølle og Ørholm Mølle. På fotoet ser du Lyngby Mølle, og du kan læse mere om disse møller her .

Dag 113 - Panorama af Watergate Bay i Cornwall

Dette er et panorama foto sammensat af fire fotos. Jeg havde ikke stativ med, så teknikken er at stille sig så stabilt som muligt, holde armene ind til kroppen for støtte, mens man roterer kroppen fra venstre mod højre og skyder en række fotos. Det er bedst at vælge manuel styring "M" af kameraet, så eksponeringen af hvert foto bliver identisk. Her valgte jeg "A" styring (Aperture) og kontrollerede dermed blænden og dermed hvor meget lys der skal til (lukketiden ("S" styring) varieres dermed af kameraet).  I Photoshop blev de fire fotos flettet sammen, og jeg rettede efterfølgende nogle synlige overgangsfejl. Herefter har jeg anvendt "dodge og burn" på udvalgte områder af fotoet for at fremhæve højlys, skygger og mellemtoner. Et sort-til-hvid lag er blandet ind i fotoet med en 50%'s effekt. Endelig er kontrasten øget. På fotoet ses en lille by. Vi kørte kun igennem den, men det så ganske hyggeligt ud. Her findes et hotel -  "The H

Dag 112 - En flot konfirmand

Vores nabo's datter Helene - blev konfirmeret sidste fredags. Jeg har en masse fotos, der skal bearbejdes i denne week-end.

Dag 111 - Min søn og jeg

Lykken er når man holder sin søn i armene, og mærker de familiære bånd meget stærkt.

Dag 110 - Brevet lever....

En netop offentliggjort undersøgelse udført af capacent viser, at 56 % fortsat foretrækker at modtage lønsedler, fakturaer, informationer fra bank, pension, skat, forsikring og kommune i form af et fysisk brev. Mellem 12-15% foretrækker at modtage dokumentet i e-Boks. "Breve skal være målrettede - ramme lige præcis den modtager, de er tænkt til. Det kræver strategisk planlægning af skribenten. Skriv kun til Maren i kæret, når det rent faktisk er hende, der skal modtage. Som regel er der masser af intern viden om modtageren, der let kan gøres til det konstruktive og klare billede af modtageren, som skaber et godt brev - og som virker" - Ph.d. i retorik, kommunikationsforsker og rådgiver, Anne Katrine Lund (sammendrag fra "Brevets styrker"). Men der er en klar tendens til, at traditionel administrativ kommunikation, som nævnt i indledeningen, bliver digitaliseret og sendt til et elektronisk arkiv - såsom e-Boks, en netbank, skattemappen eller en e-mail. En an

Dag 109 - Det er en lille verden

Dette er min ven Peter Normann. Vi læste MBA sammen i 1998 og har været gode venner siden da. Da jeg forleden dag stod og fotograferede langs lysten nord for København og anvendte en gammel træbro som en kompositorisk del af mine fotos, kom der en mand gående langs kysten med sit fiskerudstyr. Mens jeg stadigvæk havde øjet klistret til kameraet lød der en stemme - "Er det OK, at jeg går ud på broen?". Jeg så op og der gik vel 3 sekunder, mens vi bare gloede på hinanden for derefter at bryde ud i latter. Med til historien hører, at da vi i sommers atter var i vores hus i Italien, havde jeg aftalt at mødes med en fotograf - Erik Bjørn - som vi havde læst om i Berlingske, idet avisen havde fulgt deres hus restaureringsprojekt i Italien. Deres hus ligger kun ganske få kilometer fra vores, så vi ville gerne knytte bånd til flere danskere i området. Min hustru havde arrangeret aftalen, og da vi kørte derover, var vi spændte på hvordan det ville gå. Da vi havde hilst på Erik o

Dag 108 - Musling på Tang

Klokken er 24.02 og jeg når ikke mere i dag. Har eksperimenteret lidt med selv at lave såkaldte tekstur lag, der kan anvendes til at blænde ind i et andet foto. Her er det et foto af en muslingeskal på et tæppe af tang, som er blevet blandet sammen med et foto af en mur, der så er blændet ind så det kun er murstrukturen der præger udgangsbilledet.

Dag 107 - Skov & Strand Duet

Kyststrækningen lige nord for København i nærheden af Taarbæk og parallelt med Dyrehaven har faktisk en del at byde på. Der er ikke så megen strand, men en god vandresti er der. Skoven ligger helt ud til vandet og de store sten dominerer. Mange danskere er kede af, at vi ikke i Danmark har nogle bjerge som vores nordiske kollegaer, men omvendt er der rigtig mange europæer, der misunder os den næste uendelig lange kyststrækning vi har, og som alle danskere kan nå indenfor ganske kort rejsetid. Det er ærgeligt, at Danmarks Turistråd ikke rigtig formår at markedsføre denne unikke naturfordel.

Dag 106 - BT Kvart- og Halv Marathon

Peter og jeg har netop deltaget i BT's 31. Kvart og Halv Marathon arrangement. Jeg var tilmeldt en kvart marathon (10,549 km) og Peter var tilmeldt en halv marathon (21,198 km). Vi havde hver vores mål. Da det var min første "lange" distance i 20 år (har løbet mange 5-7 km ture), så var mit mål at komme hjem i under 60 minutter. Det blev til 0.55.58, hvilket jeg er godt tilfreds med. Som I kan se på fotoet, så er der masser af overskud, da jeg løb ind på stadium, så der er ingen tvivl om, at nu er målet at gennemføre en halv marathon i september.  Peter havde sat sig et vildt ambitiøst mål om at løbe på under 1 time og 38 minutter. Det klarede han lige med 1 time 36 minutter. Som fotoet af Peter også viser, så var kræfterne ved at være opbrugt. Men vel i mål så var der smil hos begge. Det var en fed oplevelse og vi havde det bedst tænkelige løbevejr. Fruerne havde klargjort "Smokey Joe", og så blev alle de netop tabte kalorier taget på igen i form af grill pø

Dag 105 - Svenske post togvogne

At være en del af Posten Norden  (fusionen mellem Post Danmark A/S og Posten AB) er fantastisk spændende. Strålfors AB er ejet 100% af Posten AB (købt i 2006) og indgår dermed i Posten Norden som fuldt ejet datterselskab.  Strålfors Information Logistics divisionen har fået en speciel rolle i Posten Norden, idet vi udgør et af de fire hovedfokus områder: Post distribution i Danmark Post distribution i Sverige Nordisk logistik Informationslogistik Med liberaliseringen af det Europæiske postmarked i 2011 gives startskudet til en gigantisk strukturel markedstilpasning, hvor de postale virksomheder skal tilpasse sig den faldende brevmængde, samtidig med at der investeres i de hastigt voksende markeder for e-business og logistik. Fotoet er taget på banerampen hos postterminalen i Nässby i Sverige.