Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten At netværke

1.000 kontakter på LinkedIN

Jeg har netop opnået 1.000 kontakter på LinkedIN . Det er måske ikke specielt imponerende eller relevant, men i og med at jeg har haft en form for dialog og kontakt med hver og en af disse 1.000 personer, så synes jeg faktisk at det er interessant, idet det giver mit LinkedIN netværk en værdi for mig. For nogle uger siden sendte jeg en besked og et link via "Share an update" boksen til hele mit netværk. Budskabet var, at en af mine LinkedIN kontakter netop havde miste sit arbejde (virksomheden måtte lukke) og derfor var på udkik efter nye udfordringer. I fredags modtog jeg en sms med den gode nyhed, at nu var han i job igen - og kontakten blev etableret på grund af min besked via LinkedIN. Jeg anvender LinkedIN dagligt - både arbejdsmæssigt og privat - og vil ikke tøve med at udnævne LinkedIN til en af de mest relevante og professionelle "social media" platforme.

Drenge elsker en god "Gaming Day" og styrker virtuelle netværk

Min søn spiller meget på computer, iPhone, iPad og Xbox. Han anvender nok 2-3 timer om dagen på dette og her i sommerferien er det langt flere timer per dag. Dog er jeg ikke bekymret, idet der også anvendes tid mange andre "offline" aktiviteter sammen med familien og venner. Hvor piger anvender meget tid på Facebook for at snakke om alt og intet, så anvender drenge meget tid på game servere og konkurrerer på livet løs. Forleden havde vi arrangeret en 10.00 - 22.00 "Gaming Day" for Christian og nogle kammerater. Disse drenge går i skole sammen og taler via Skype med hinanden når de spiller "Online" og laver lektier! Det var fascinerende at opleve deres multi-tasking evner, når de både er dybt engageret i deres eget spil, taler med sidemanden om hans spil og taler med andre on-line. De havde en rigtig hyggelig dag, hvor der var arrangeret masser af slik, sodavand og andre usunde ting, men også gode hjemmelavede burgere, vand og salat :-)  Midt på d

At netværke i en taxi

Forleden skulle jeg ind til København for at spise middag med tre venner fra min MBA Class 4 tid (1998). Vi holder fortsat kontakten, og mødes når det er muligt til en lækker middag og gode samtaler. Så med høje forventninger bestilte jeg en taxi, da vi jo nok ville indtage mere vin end kørsel i egen bil ville harmonere med. Vel inde i taxa'en møder jeg en venlig og gemytlig chauffør, der lige har startet sin vagt og gerne vil tale lidt. Jeg er ligeledes åben af natur og vi sludrer lidt frem og tilbage. Pludselig kommer det frem, at jobbet som taxa-chauffør er midlertidig, idet det er helt andre interesser, der driver værket hos chaufføren som forøvrigt hedder Bo Folkmann . Bo starter virksomheder op indenfor forandringsledelse. Nogen lykkes og sælges fra andre lykkes ikke og parkeres eller stoppes. Så skal der spares op til en ny opstart eller investeringer i nuværende firmaer og derfor køres der taxa i en periode. Bo's interesse er indenfor "forandringsledelse