Gå videre til hovedindholdet

Om Lars


Jeg er Sønderjyde - født i Sønderborg (Als) - den 5. april 1961. Gik på Hoptrup Realskole i 10 år, hvorefter turen gik til Skanderborg Amtsgymnasium. Herfra var det et smut ind omkring Nørrejysk Artilleri-regiment i Skive, hvorefter Datalogi studiet blev påbegyndt på Århus Universitet. Men efter 2 år måtte jeg indse, at dette studie ikke var noget for mig, hvorefter jeg skiftede til Århus Handelshøjskole for at fuldføre en HA-uddannelse. Det gik godt og jeg påbegyndte Cand.Merc. studiet, men blev efter 3 måneder tilbudt job, hvilket jeg sagde ja til. Herefter begynder min erhvervskarriere, som du kan læse mere om på min LinkedIN profil.

I 1998 gennemførte jeg Executive MBA uddannelsen på Copenhagen Business School. I år 2000 blev jeg desuden tilknyttet CBS som ekstern vejleder og censor på E-MBA studiet - en position jeg har holdt lige siden. Ligeledes har jeg gennemført CBS bestyrelsesuddannelsen for Mindre og Mellemstore Virksomheder.

Jeg har to dejlige børn Camilla og Christian, som jeg fik med min nu afdøde hustru Vivi. Desværre tog kræften hende alt for tidligt. Har dog atter fundet lykken, og blev gift med Charlotte i 2017. Hun bringer to skønne piger Claudia og Cassandra med sig. Senest er jeg også blevet morfar, da Camilla og Esben (svigersøn) har fået Alvilda sammen.

Jeg ejer virksomheden Kirstein Consulting ApS sammen med Charlotte, hvor vi tilbyder følgende ydelser:
  • Facilitering af strategi arbejdet med udgangspunkt i Model 266
  • Organisatoriske analyser (f.eks. afdækning af "Digital Modenhed")
  • Rådgivning omkring forretningsudvikling
  • Program- og projektledelse
  • Optimering af forretningsprocesser
Desuden har jeg en lang og fortsat aktiv karriere som deltager i professionelle bestyrelser og advisory boards.

Og sidst - men ikke mindst - er jeg en passioneret amatør fotograf, der dog også tjener på min hobby ved at fotograferer for forskellige erhvervsvirksomheder med fokus på fotografering af arkitektur samt medarbejdere.

Marts 2026
Lars Kirstein

Populære opslag fra denne blog

Har B&O en fremtid?

Det er en spørgsmål jeg ofte hører i denne tid. Den seneste nedjustering understreger relevansen af dette spørgsmål. Jeg taler med flere af mine gamle kollegaer, der fortsat arbejder hos B&O, og tvivlen vokser også hos dem. Men de klør på det bedste de kan, og i linje med den mærkevare filosofi, som B&O har dyrket de sidste mange årtier. Men det er netop her, at kimen til B&O's ulykkelige situation skal findes. B&O er nu endt i den samme situation som firmaet befandt sig i for 10 år siden. Teknologisk er konkurrenterne foran B&O - ofte med fokus på andre teknologiområder, som B&O lidt arrogant vælger at se bort fra under sloganet - "Vi ved bedre og træffer den beslutning for forbrugeren".  Dog har profilen på en B&O-kunde ændret sig de seneste 10 år. Hvor kunderne for 10 år siden ikke var specielt teknologitunge og blot ønskede en nem betjening (Beo4) og elegant integration (BeoLink) og et lækkert design (dyre materialer), så er B&O-kund...

Erhvervsportræt til Linkedin og CV

Finn has some strong facial features that fits well to a high contrast b&w photo. I asked Finn to pose facing both with the left and right side tilting his face slightly to give him som options depending on where the photo need to be uploaded. The we tried a more direct pose showing his strong hands and with less contrast. If you live near Copenhagen give me a ping if you want a new set of portrait photos for your CV or LinkedIN.

På weekend udflugt til Rom

I april tilbragte min hustru Vivi og jeg 4 dage i det dejlige Rom.  Som I kan se på billederne, boede vi på et hotel med en meget udsigt, og blev velsignet med 4 dage i solen.  Et lille "break" fra de daglige rutiner.