Gå videre til hovedindholdet

Debatindlæg omkring Globalisering

To be or not to be - Global

Globalisering er et vidt begreb. Det viser mange af de artikler der er skrevet omkring dette emne det seneste år. Jeg undres dog over den ofte populistiske tilgang der gennemsyrer mange artikler. Fænomenet kan dog forklares. Globalisering er så vidt et begreb, at konsekvenserne af globaliseringen skal belyses snævert. Det er derfor på tide at globaliseringsdebatten bliver mere kvalificeret og nuanceret.

Hvor ofte har vi ikke læst, at ”globaliseringen kræver at vi tør tænke nyt”, at vi skal ”vinde det globale kapløb på viden, kreativitet og godt købmandskab” og at mange danske virksomheder ”ikke ved hvordan man kommer fra overskrifter til en konkret og fremadrettet strategi”?

I den forbindelse er det på sin plads at definere ordet strategi. Jeg refererer til Berlingske Nyhedsmagasin nr. 28, der i deres artikel ”I har misforstået hvad strategi er” citerer professor Michael Porter for følgende udsagn om hvad strategi ikke er: Det er ikke at være den bedste eller største i et marked, at ville konsolidere en branche, at outsource, at lære og forandre organisationen, at internationalisere, at fusionere, at vokse og at strategi ikke er det samme som en vision.
Ifølge Michael Porter er en strategi en bevist handling for at skabe en enestående og vedholdende konkurrenceposition på markedet. At differentierer sig.

Bemærk at ordet ”godt købmandskab” ikke blev nævnt i denne definition.

Skal vi vinde det globale kapløb? Sludder! Skal vi forbedre vores relative konkurrenceevne? Absolut! Hvad er ”godt købmandskab”? En floskel! Er det nok, at vi er mere kreative? Nej!

Fra politisk hold har vi behov for at fremme innovationen i Danmark og øge den produktive anvendelse af den viden vi allerede har og skaber, således at vores konkurrenceevne og effektivitet øges i forhold til relevante markeder og konkurrenter.

Jeg vil endvidere påstå, at vi i erhvervslivet godt ved hvordan vi kommer fra overskrifter til handling – for de fleste virksomheder styret af en global vision og en strategi der differentierer os fra konkurrenterne.

Et brand er også en måde at skabe en vedvarende differentiering på. Spørgsmålet er om det er muligt at skabe globale brands i en stadig mere multikulturel verden? Blandt de nye mega trends der påvirker vores brand ”egenkapital” er den kendsgerning, at vores målgrupper ikke længere er snævert definerede, at vi ikke længere blot kan anvende traditionel markedsføring, at vores brand skal have flere facetter og vi skal investere flere penge i at skabe og vedligeholde et brand. Alt dette kræver helt nye kompetencer indenfor ”brand management”, en disciplin som ikke blot kan lægges ud til et reklamebureau, men skal være grundfæstet i virksomhedens DNA.

Globaliseringen ligger pres på balancen mellem virksomhedens ”identitet” og behovet for markedstilpasning. Skal identiteten bevares i en multikulturel verden så kræver det store og langvarige investeringer i sin brand identitet. En pris som mange virksomheder ikke er klar til at betale og hvor en markedstilpasning er den korte vej til etablering på nye markeder. Men det åbner netop ”døren på klem” for konkurrenterne. En produkt-idé kan relativt hurtigt kopieres og viden kan erhverves, men et brand kan meget sjældent kopieres og skaber dermed en varig konkurrencefordel.

Men for at øge investeringerne i et brand kræves en øget indtjening. Derfor skal virksomhederne bevist gå efter at høste globaliseringseffekten. Jeg kan nævne to områder hvor det er oplagt at tænkte globalt.

1. Udviklingsomkostninger er hos mange virksomheder en stigende andel af omsætningen. For at bevare konkurrenceevnen skal der derfor findes nye veje til at øge output fra udviklingsafdelingen samtidig med at udviklingsomkostningerne reduceres. Det er derfor nødvendigt at sende stadigt flere udviklingsopgaver til udlandet. Typisk er det mere ”mekaniske” delopgaver i et udviklingsprojekt, hvor de centrale opgaver beholdes i Danmark.
2. Desuden er det nødvendigt med en global produktionsstrategi, så kapacitetsudnyttelsen bliver optimal og lønomkostningen reduceret. Dette gælder både humankapacitet og produktionskapacitet.

I den forbindelse er det bekymrende at læse, at hele 75 procent af de danske ledere ikke har konkrete planer om at flytte job til udlandet. Dette viser en rapport fra Ledernes Hovedorganisation. Men der er ingen tvivl om at der med årene vil flytte flere og flere arbejdspladser til udlandet. Kunsten er at skabe endnu flere arbejdspladser i Danmark i den samme periode.

Mange virksomheder ønsker at tiltrække dygtige medarbejdere – også gerne fra udlandet. Det sidste umuliggøres af vores skattesystem.

Lysten til at skabe noget nyt via innovation og risikoen ved at kaste sig ud i de for Danmark så vigtige innovationsprocesser, belønnes simpelthen ikke tilstrækkeligt. Det danske arbejdsmarked og det skattesystemet har ikke et indbygget incitament for entreprenører og innovatører til at starte egen virksomhed. Dermed overdrages opgaven til de etablerede virksomheder – og det er bare ikke godt nok. Politikernes visioner for Danmark bør fokusere på hvordan vi kommer fra samfundsmæssig velfærd til samfundsmæssig velstand.

Se det i øjnene! Det er en kendsgerning! Gradvist vil produktion op til en vis kompleksitetsgrad flytte til andre lande, hvor produktiviteten er den samme eller højere, men lønudgiften er væsentlige lavere – også selvom det kun er for en kortere periode på 10-15 år. Derfor har danske virksomheder kun en vej. De skal fortsætte med at styrke deres unikke kompetencer og øge investeringen i innovation og brand.
Det danske samfund har brug for mere risikovillig kapital og et skattesystem samt erhvervsklima der direkte opfordre unge til at søge relevante uddannelser og gå målbevidst efter at realisere deres lyst til at skabe nye innovative produkter, processer og ydelser og dermed nye og mere videnstunge arbejdspladser i Danmark.

Populære indlæg fra denne blog

Architectural Cubism - Day 106

A new office building in the northern part of Copenhagen. I'm getting more into architectural photography and with CS6 it is easy to correct "falling lines" perspective errors. The outer walls are forming a moire pattern when photographed. Imaging how this would look if I used a Nikon D800E instead of my old Nikon D300 :-)

Equipment: Nikon D300 with AF Nikkor 20mm f/2.8.
Exposure: 1/1000 sec at f/7.1, 0EV, ISO 200

Leder & Kommunikation

I juli 2004, da jeg var nordisk direktør for Bang & Olufsen, skrev jeg et kapitel til bogen "Kommunikationens mange ansigter".  Efter et veloverstået strategiseminar i sidste uge med min ledergruppe hos Strålfors Information Logistics, hvor jeg er administrerende direktør, så kom jeg til at tænke på denne tekst og fik lyst til at bringe den her på min blog, da budskabet fortsat er af største betydning for at lykkes med en strategiimplementering.

Der er fire grundpiller i kommunikation: Det verbale, det kropslige, det aktionsorienterede og det usagte. Der er også fire arketyper af modtagere i en moderne virksomhed: Individet, gruppen, personalet og det ophøjede individ. Uanset kommunikationsform og modtager så husk direkte, tydelig og ærlig kommunikation.

Kravene til en leders kommunikationsevner på jobbet er øget betragteligt over de sidste 10 år. Og ”jobbet” er her ikke ment i en snæver betragtning, men mere præcist det kommunikationsunivers en leder opererer i under u…

Portrait of executive for LinkedIN and CV

Finn has some strong facial features that fits well to a high contrast b&w photo. I asked Finn to pose facing both with the left and right side tilting his face slightly to give him som options depending on where the photo need to be uploaded.



The we tried a more direct pose showing his strong hands and with less contrast.


If you live near Copenhagen give me a ping if you want a new set of portrait photos for your CV or LinkedIN.