Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2008

Bog om det at netværke

Jeg har besluttet at skrive en bog om kunsten at netværke . Det er jo et vidt begreb og der er rigtig mange emner at tage fat på. Derfor har jeg brug for input til emner, som er relevante at behandle.  Skriv derfor gerne en kommentar til dette indlæg med forslag til mulige emner, som du gerne ser behandlet i bogen. Endvidere vil jeg anvende egne fotos i bogen, der på en eller anden måde illustrerer emnet.

Har B&O en fremtid?

Det er en spørgsmål jeg ofte hører i denne tid. Den seneste nedjustering understreger relevansen af dette spørgsmål. Jeg taler med flere af mine gamle kollegaer, der fortsat arbejder hos B&O, og tvivlen vokser også hos dem. Men de klør på det bedste de kan, og i linje med den mærkevare filosofi, som B&O har dyrket de sidste mange årtier. Men det er netop her, at kimen til B&O's ulykkelige situation skal findes. B&O er nu endt i den samme situation som firmaet befandt sig i for 10 år siden. Teknologisk er konkurrenterne foran B&O - ofte med fokus på andre teknologiområder, som B&O lidt arrogant vælger at se bort fra under sloganet - "Vi ved bedre og træffer den beslutning for forbrugeren".  Dog har profilen på en B&O-kunde ændret sig de seneste 10 år. Hvor kunderne for 10 år siden ikke var specielt teknologitunge og blot ønskede en nem betjening (Beo4) og elegant integration (BeoLink) og et lækkert design (dyre materialer), så er B&O-kund...

Min søn

Hvor går det bare hurtigt. Forleden dag kom Christian til verden og nu er han allerede 11 år. Og inden vi har set os om er han 20 år, og flytter hjemme fra.  En tragisk hændelse i vores familie, som har berørt os alle dybt, har vist mig hvor tilfældigt uretfærdigheden rammer og hvor hurtigt vi kan blive berøvet dem som vi elsker mest. Min søster mistede sin 18-årige søn i en bilulykke i julen. Helt meningsløst. Hvad betyder finanskrise og et stop for kortvarig forbrugslykke, når vi burde bruge al vor tid og energi sammen med dem som vi elsker mest.

Jeg tiltræder som adm. direktør for Strålfors Information Logistics A/S

Den 1. december tiltrådte jeg som adm. direktør for Strålfors Information Logistics A/S i Brøndby og Tilst – Læs om virksomheden her . Jeg ser meget frem til den spændende opgave, at udvikle virksomheden yderligere indenfor både det traditionelle forretningsområde – print, kuvertering og distribution, og til at udvikle nye forretningsområder, der skal sikre Strålfors Information Logistics en fortsat førerposition på det nordiske og danske marked, når det drejer sig om distribution af information uafhængigt af medie – papir eller elektronisk. Vi opererer indenfor fire forretningsområder: Administrativ Kommunikation – Elektronisk og trykt virksomhedsinformation til mange modtagere Markedskommunikation – One-to-one markedsføring EDH – Elektronisk Dokument Håndtering Kort – Løsninger indenfor betalings-, SIM-, bonus- eller gavekort