Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 2011

Perfekt musik til den kreative proces - Music For 3 Pianos

"Music For 3 Pianos" er en ualmindelig dejlig musikudgivelse. Konceptet er samspil mellem 3 klaver og ingen andre instrumenter, hvor toneuniverset har fokus på rolige lydpassager, hvor tomrum mellem tonerne og toner der klinger ud spiller en afgørende rolle i kompositionerne. Samspillet mellem de tre musikere - Harold Budd, Daniel Lentz og Ruben Garcia er inspireret af Morton Feldman's musikstykker for flere samtidige klaverer.  "Music For 3 Pianos" er såkaldt ambient musik, og kan varmt anbefales som baggrundsmusik til kreativt arbejde.

Leder & Kommunikation

I juli 2004, da jeg var nordisk direktør for Bang & Olufsen, skrev jeg et kapitel til bogen "Kommunikationens mange ansigter" .  Efter et veloverstået strategiseminar i sidste uge med min ledergruppe hos Strålfors Information Logistics, hvor jeg er administrerende direktør, så kom jeg til at tænke på denne tekst, og fik lyst til at bringe den her på min blog, da budskabet fortsat er af største betydning for at lykkes med en strategiimplementering. Der er fire grundpiller i kommunikation:  Det verbale Det kropsligeD et aktionsorienterede Det usagte.  Der er også fire arketyper af modtagere i en moderne virksomhed:  Individet Gruppen Personalet Det ophøjede individ Uanset kommunikationsform og modtager så husk direkte, tydelig og ærlig kommunikation. Kravene til en leders kommunikationsevner på jobbet er øget betragteligt over de sidste 10 år. Og ”jobbet” er her ikke ment i en snæver betragtning, men mere præcist det kommunikationsunivers en leder opererer i...

Kender du orderne "køver" og "løver"?

Min kære hustru Vivi siger, at jeg ikke skal bruge så meget energi på det, men jeg bliver frygtelig irriteret, når veluddannede mennesker - og især journalister på TV - siger "køver" i stedet for "køber".  Det er med stigende bekymring at jeg kan konstatere, at denne form for voldtægt af det danske sprog får lov til at passere af ukritiske redaktører og ligeglade journalister. Tag jer dog sammen! Jeg har også hørt mange sige - "jeg skal ud og løve mig en tur"?!? Hvad skal det til for? Hvor svært er det lige at udtale ordet korrekt? Fotoet til dette indlæg er fotograferet af undertegnede ud fra cockpittet på en helikopter, mens den flyver hen over Grand Canyon. Når man ser sådan en udsigt, så bliver man heldigvis mundlam.

Pink Floyd - Det bedste rock band i historien

Det er blot min konstatering. Pink Floyd er den britiske gruppe næst efter The Beatles, som har opnået størst kommerciel succes, med over 300 millioner albumeksemplarer solgt på verdensplan. Det er nok de færreste der ved det. Jeg opdagede Pink Floyd, da jeg var 16 år og købte "Wish You Were Here (1975)" LP'en på et marked i Spanien - nok mest fordi LP'en havde et fantastisk flot cover (allerede der var jeg fascineret af fotografiet som medie). Denne LP'en åbnede et helt nyt musik univers, og jeg vil ikke tøve med at påstå, at mange af melodierne på denne LP har været med til at definere mit liv, ved at have stor indflydelse på mit sind i en ung alder. Numre som "Shine On You Crazy Diamond", "Welcome to the Machine" and "Wish You Were Here" står mejslet i min hukommelse, og den dag i dag får jeg kuldegysning, når jeg hører dem. Kort efter købte jeg deres 1973 udgivelse "The Dark Side of the Moon" og sidenhen fu...