Dag 109 - Det er en lille verden

Dette er min ven Peter Normann. Vi læste MBA sammen i 1998 og har været gode venner siden da. Da jeg forleden dag stod og fotograferede langs lysten nord for København og anvendte en gammel træbro som en kompositorisk del af mine fotos, kom der en mand gående langs kysten med sit fiskerudstyr. Mens jeg stadigvæk havde øjet klistret til kameraet lød der en stemme - "Er det OK, at jeg går ud på broen?". Jeg så op og der gik vel 3 sekunder, mens vi bare gloede på hinanden for derefter at bryde ud i latter.

Med til historien hører, at da vi i sommers atter var i vores hus i Italien, havde jeg aftalt at mødes med en fotograf - Erik Bjørn - som vi havde læst om i Berlingske, idet avisen havde fulgt deres hus restaureringsprojekt i Italien. Deres hus ligger kun ganske få kilometer fra vores, så vi ville gerne knytte bånd til flere danskere i området. Min hustru havde arrangeret aftalen, og da vi kørte derover, var vi spændte på hvordan det ville gå. Da vi havde hilst på Erik og hans familie lød der pludselig en velkendt stemme bag ved mig - "Hvad f..... - er det ikke Kirstein himself?". Jeg vendte mig om, og der stod Peter. Det viser sig, at Peter og Erik er naboer i Danmark! Det er sgu da en lille verden!