Krisen er langt fra slut. Selv om vi kan spore små tegn på fremgang i forretningslivet, så er denne fremgang ret famlende og bygger på et meget ustabilt fundament. Makroøkonomi og mikroøkonomi (firmaer og husholdninger) er forbundet og den nuværende europæiske gældskrise er ekstrem alvorlig for tilliden til den globale økonomi, men - på den korte bane - gunstig for virksomhederne og husholdningerne.
Virksomhederne oplever en forøget konkurrenceevne på grund af en svækket euro, og kobles dette sammen med den omkostningstilpasning alle virksomheder har gennemgået i de forgangne 1-2 år, så er fundamentet skabt for at eksporten fra Europa vil stige, hvilket vil skabe større overskud i virksomhederne (dermed øgede skatteindtægter til regeringernes slunkne statskasser), flere i arbejde (dermed øge skatteindtægter og give færre på overførselsindkomst) og større investeringer i innovation og styrkelse af konkurrenceevnen (styrkelse af fundamentet).
Men gældskrisen i Europa og resten af verden betyder, at renten vil forblive på et meget lavt niveau, hvilket er gavnlig for husholdningen, der dermed kan afdrage på privat gæld og/eller øge forbruget/opsparingen. En svækket euro betyder også, at der skal betales mere for importerede varer produceret uden for eurozonen, hvilket kan øge inflationsfrygten, når nu forbruget også stiger. Men da inflationsniveauet ligeledes er historisk lavt, så vil en øgning i inflationen ikke synes alvorlig nok til at finanspolitiske instrumente skal tages i brug for at regulere inflationen. Så med al sandsynlighed, så vil forbruget også stige hvilket er gavnlig for væksten i samfundet, giver flere arbejdspladser etc.
Det store spørsmål er - "hvor lang tid holder denne situation?". Forhåbentlig lang tid nok, til at fundamentet - der er ved at blive støbt nu - kan sikres og fungere som en stabil afsats for kontinuerlig styrkelse af den europæiske konkurrenceevne.
Kommentarer
Send en kommentar