Gå videre til hovedindholdet

Fornuftig udmelding fra B&O - God start for Tue Mantoni


Man skulle tro, at den nye administrerende direktør for B&O - Tue Mantoni har læst mit blog indlæg for 3 år siden om B&O's fejlslagne strategi. De elementer af den nye strategi - "Leaner, Faster, Stronger", som Tue Mantoni netop har præsenteret, harmonerer meget godt med de anbefalinger jeg selv fremførte for flere år siden.
Som aktionær i B&O og som B&O-entusiast, så tror jeg meget på, at disse tiltag vil skabe fornyet interesse omkring B&O og åbne for en helt ny kundegruppe, der kan indlede et langt forhold - ofte livsvarigt - med B&O.

Jeg har selv arbejdet 6 år hos B&O som markedsdirektør og kender derfor B&O-kulturen på godt og ondt. I sine udmeldinger er det tydeligt, at Tue Mantoni ønsker at bearbejde nogle af B&O's svagheder - og det er ikke prisen på produkterne - men evnen til at innovere og lancere produkter globalt og med større hastighed.

Men for at det ikke skal være løgn, så erkender Tue Mantoni også, at prisen er en parametre og ved at lancere nye attraktivt prissatte og enkeltstående produkter i et subbrand samt nye B&O-produkter til  markedspriser, hvor den potentielle kundegruppe er langt større, så erkender B&O også, at det rigtige prispunkt skal findes første gang (det er svært at reducere prisen efterfølgende på et B&O-produkt) og at dette prispunkt skal tage udgangspunkt i et erkendt behov i markedet, en merpris for brand værdier, en merpris for bedre kvalitet, design, teknik (f.eks. i brugsoplevelsen) og målgruppens betalingsevne.

Apple er jo et glimrende eksempel på hvordan et dyrt produkt kan sælges i et segment (bærbare), hvor ingen andre tjener penge fordi de ligger i ultra skarp priskonkurrence med hinanden og tilbyder produkter der grundliggende ikke differentierer sig hinanden (form faktor forbandelsen).

En sjov historie er på sin plads her. Min datter startede i gymnasiet for 2 år siden og vi gav hende en ny Dell bærbar. I takt med at Apple har øget deres "awareness" hos denne målgruppen via iPod, iPad og iPhone, så er der kommet fornyet interesse for Apple's øvrige produkter. Lige før sommerferien proklamerede min datter, at hun ville eje en Apple Powerbook bærbar og at hun forventede jeg betalte halvdelen, hvis hun selv sparede den anden halvdel sammen. Det nyttede ikke noget, at jeg påpegede, at hendes nuværende Dell bærbar sagtens kunne klare opgaverne i 3G - det var nemlig ikke det sagen drejede sig om. En Apple Powerbook er bare et "federe" produkt og ville "klæde" hende bedre og passe til hendes selvopfattelse.

Det skulle udfordres, så jeg lovede Camilla at betale den fulde pris for den nye Apple Powerbook, hvis hun svømmede en halv km hver dag i 30 dage, mens vi var på sommerferie. Og tro mig - hun kastede sig i svømmepølen og svømmede en halv km hver dag. Det var aldrig sket for en "low brand" bærbar.

Essensen af denne historie er, at en Apple Powerbook koster det dobbelte af en almindelig bærbar, og har måske endda ikke lige så mange specifikationer. Kan vi se en parallel til et B&O TV kontra alle andre TV i markedet? Apples brandværdi er opbygget gennem en årrække med lanceringer af banebrydende produkter til prispunkter hvor alle kan være med (og Apple tjener fornuftigt) og i et fedt design, hvor Apple har formået at bryde formfaktor forbandelsen (for at opnå lave produktionsomkostninger, så produceres kabinetter til volumen bærbare i en plaststøbeform (form faktor), der kan producere i stor volumen til meget lav pris) og accepterer en højere produktionsomkostning for at kunne skabe produkter, der bare er flottere at se på, arbejde med, identificere sig med og røre ved. Det er der mange kunder, der er villige til at betale ekstra for, hvilket harmonerer godt med B&O's produktstrategi.

Men kostede en Apple Powerbook 3-4 gange så meget som en "low brand" bærbar, så ville den ikke sælge i samme mængder som er tilfældet i dag.

Acer's stifter Stan Shih har et slogan, som jeg mener passer meget godt på B&O's nuværende udgangspunkt: - Think Local - Act Global.

Nå - det blev en længere smøre. Jeg må hellere stoppe nu og ønske Tue Mantoni &Co held og lykke med at genopbygge B&O til en ny og mere markant tilstedeværelse på det globale audio og video marked.

Kommentarer

  1. Jeg deler dine synpunkter. Hyser iövrigt stor respekt for Mantoni, efter den vending han presterede med Triumph MC. Som jeg ser en stor kombination med at förstå markedet og optimere cost-structure behind!
    Lidt morsomt at jag aviste et job tilbud far Apple for nogle år siden - efter alla Commodore - Escom erfaringer. Idag har vi Apple overalt i familien. Vi sagt farvel til faste telefoner, alla har iPhones och Mac´erne är på vej at skubbe PCérne bort.
    Festligt at se din blogg - Vi bör ta en kop kaffe och sludre gamle dage vid tillfälle

    Mvh Jesper Commodore

    SvarSlet
  2. Hej Jesper,

    Tak for din kommentar - og det er sandelig lang tid siden vi arbejdede sammen hos Commodore - the good old days :-)

    Jeg er klar på en brush up. Hvad med næste gang du er i Kbhv?

    Mh
    Lars

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Har B&O en fremtid?

Det er en spørgsmål jeg ofte hører i denne tid. Den seneste nedjustering understreger relevansen af dette spørgsmål. Jeg taler med flere af mine gamle kollegaer, der fortsat arbejder hos B&O, og tvivlen vokser også hos dem. Men de klør på det bedste de kan, og i linje med den mærkevare filosofi, som B&O har dyrket de sidste mange årtier. Men det er netop her, at kimen til B&O's ulykkelige situation skal findes. B&O er nu endt i den samme situation som firmaet befandt sig i for 10 år siden. Teknologisk er konkurrenterne foran B&O - ofte med fokus på andre teknologiområder, som B&O lidt arrogant vælger at se bort fra under sloganet - "Vi ved bedre og træffer den beslutning for forbrugeren".  Dog har profilen på en B&O-kunde ændret sig de seneste 10 år. Hvor kunderne for 10 år siden ikke var specielt teknologitunge og blot ønskede en nem betjening (Beo4) og elegant integration (BeoLink) og et lækkert design (dyre materialer), så er B&O-kund...

Erhvervsportræt til Linkedin og CV

Finn has some strong facial features that fits well to a high contrast b&w photo. I asked Finn to pose facing both with the left and right side tilting his face slightly to give him som options depending on where the photo need to be uploaded. The we tried a more direct pose showing his strong hands and with less contrast. If you live near Copenhagen give me a ping if you want a new set of portrait photos for your CV or LinkedIN.

På weekend udflugt til Rom

I april tilbragte min hustru Vivi og jeg 4 dage i det dejlige Rom.  Som I kan se på billederne, boede vi på et hotel med en meget udsigt, og blev velsignet med 4 dage i solen.  Et lille "break" fra de daglige rutiner.