Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Dag 11 - Min Højre Hånd

Hvorfor et foto af min højre hånd? Fordi jeg synes, at dette nærfoto viser livserfaringens spor på min hånd og hud.

Dag 10 - Avatar dag

I dag kom vi så endelig i biografen for at se den meget omtalte "Avatar" film i 3D. Det var ganske god underholdning. Et meget banalt tema - som man har set utallige gange før på film - tilsat den seneste computer animationsteknik. Meget imponerende og en film man bør se - alene for at beundre den teknik filmskaberne nu besidder. Inden længe vi der blive produceret film uden menneskelig deltagelse, og vi vil ikke kunne se forskel! Hjemme igen tog jeg de fire billetter og stablede dem op mod hinanden - ligesom en lille firkant. Herefter benyttede jeg en kontorlampe til at lyse igennem "konstruktionen" bagfra, hvilket resulterede i en dæmpet gennemlysning, der også fik teksten på bagsiden af billetten til at træde frem. I PS lavede jeg to versioner - een med de originale lidt brune/orange billetfarver og een s/h version tilsat "Graphic Pen" filter. Disse to version blev lagt i lag og med en 60% gennemsigtighed trak jeg noget af den brune/orange farve

Dag 9 - Snebølger

Dagens foto er vores tag med et flot lag sne på og med den blå himmel som baggrund.  Vinteren viste sig fra sin flotte side i dag med sol, blå himmel og 2-4 graders frost. Jeg har tilføjet en smule vignettering samt noget støj for at give fotoet et ekstra pift. Dagen startede med en times spinning sammen med et par venner. Herefter skulle en kubikmater brænde lige flyttes fra vejen og ned til huset samt stables. Så overkroppen blev også trænet i dag :-)

Dag 8 - Speak Up

Jeg er ikke speciel kreativ idag. Det er fredag og min hjerne er mør. Så jeg gemmer de gode skud til week-enden! Men for at få dagens foto i kassen tog jeg mit D300 og monterede det på et stativ. Ved hjælp af lys fra en lampe fra højre side samt en SB600 flash fra oven, tog jeg dette "produkt skud" af toppen af en BeoLab 5 højtaler. Ved hjælpe af forskellige gradueringslag i PS har jeg sikret, at der fortsat bløde overgangstoner selvom kontrasten er hård.

Dag 7 - Et Blåt Mysterium

Idag har jeg lavet et still-life foto - altså en indendørs fotooptagelse af en genstand, der er belyst på en kreativ måde. Kan du gætte hvad det er? Jeg har anvendt mit makro objektiv og fotoet er tilført 20% støj og en blå tone for at skabe en ekstra effekt.

Dag 6 - En Body Bike mand

Dette er mig efter 50 minutters spinning (Body Bike I) - svedende men glad.  Sammen med to af mine venner kørte vi dagens spændinger ud af kroppen. Det eneste problem vi havde var at få et skab i omklædningsrummet og plads til at skifte tøj. Selv til badet måtte vi stå i kø. De danske fitness centre er netop i disse dage fyldt til bristepunktet af danskere på en mission, der i de fleste tilfælde er formuleret lige op til nytårsaften. Et nytårsforsæt skal realiseres, og det betyder rigtig mange svedende kroppe i kamp med forskellige maskiner. Jeg forventer dog, at en 50-70% er stoppet igen efter et par måneder. Så bliver der igen mere plads til os stamgæster :-)

Dag 5 - Et postbud

Ifølge en undersøgelse jeg har læst, så er de unge, der er vokset op med SMS og Facebook, meget begejstrede for at modtage et fysisk brev - hvilket sker meget sjældent for dem!  Et brev med et personligt budskab (baseret på de informationer man har om målgruppen eller om personen selv) vil blive læst med største interesse og maksimal opmærksomhed. Jo mere personaliseret et brev kan blive, jo mere relevant er det for modtageren og jo mere tid anvendes på at læse budskabet. Marketingchefer og reklamebureauer bør derfor seriøst overveje at udbygge deres dialog med den unge generation ved hjælp af det fysiske brev som et supplement til generiske on-line banner, magasin og avis annoncer. Den lille postmand i træ er en Kaj Bojesen figur (ham med de berømte Garder figurer i træ).

Dag 4 - En mail besked

Jeg er meget effektiv på grund af min mail, som anvendes til at kommunikere med mange eksterne personer hver dag omkring mange forskellige emner - parallelt. Men jeg oplever også ofte, at en mail kan gå frem og tilbage 5-10 gange omkring et emne, der kunne være afklaret over een telefonsamtale. Vi er ofte ikke specielt gode til at udtrykke os i en mail, der jo ofte skrives i al hast. Så et af mine nytårs forsæt er, at ringe mere til mine eksterne relationer (ligesom jeg ofte går til mine kollegaer, for at drøfte noget med dem i stedet for at sende dem en mail) og TALE med dem i stedet for at SKRIVE til dem.

Dag 3 - Et savværk

I morges vågnede vi op til et meget koldt hus. Vores fyr var stået af i løbet af natten. Typisk, at når Danmark rammes af meget koldt vejr, så skal vores fyr lave ballade. Der skal skiftes en ekspansionsbeholder. Så i mellemtiden må jeg jo finde den gamle sav frem og save i planker og andet godt jeg kan finde rundt omkring i garagen. Kaminen i stuen varmer godt op, men klarede langt fra hele huset.  Og jeg skal love for, at det er god motion at save! I morgen kommer der et tårn af brænde og forhåbentlig også en VVS mand - men de har jo sikkert rygende travlt disse dage.

Dag 2 - En bjørnetjeneste

I dag var jeg i Zoo sammen med min datter Camilla og min søn Christian. Vi deltog i den årlige 2. januar Zoo dag som medlem af Copenhagen Photowalking Hub . Jeg havde mit Nikon D300 med, Camilla sit Nikon D50 og Christian fotograferede for første gang og var udstyret med et Nikon D70s. Vi havde perfekt vejr med klar blå himmel, sol og 2-4 frostgrader. Flere af dyrene var ude, og der blev taget rigtig mange fotos. Derfor bliver mit Dag 2 foto i mit "Projekt 365" også fra Zoo. Mange "Projekt 365" går ud på at tage et selvportræt hver dag, men det vil jeg skåne jer for. Derfor er målet med mit "Projekt 365" at tage et foto hver dag af et motiv jeg synes er spændende, knytte en lille historie til og lægge det ud på min blog samt min side på Flickr . Bjørnen hyggede sig gevaldigt, og ænsede os næsten ikke. Jeg fik dog larmet lidt, så den kastede et blik på fredsforstyreren. Bang så var fotoet i kassen.

Dag 1 - Et camufleret selvportræt

Når man træder ind i det nye år, så skal man også have en liste af nytårsforsæt (staves det forøvrigt med eller uden 't'? Søger man på nettet så findes der mange link med begge versioner! Jeg tror det er uden 't'). To af mine er: At komme i bedre form. Dette gøres ved at dyrke BodyBike og løbe. At tage et foto om dagen og udgive disse som en fotodagbog - et såkaldt Projekt365 Første foto er fra nytårsaften hos nogle venner. Fotoet er taget 01-01-2010 00.12.02 (bemærk, at det er kun 0,1 og 2 taller der anvendes) og forestiller mig med et par unikke briller fotograferet lidt nedefra (derfor den lidt forkrampede hovedstilling) og iført min franske tema udklædning i form af et passende overskæg og "Vrai Basque" på hovedet.  Det var en gigant aften - om end lidt koldt for fødderne, da jeg stod og grillede mørbradsbøffer udenfor i 10 graders frost og fordi festen foregik på ægte fransk "la resistance" manér i min vens netop udgravede bunker under huset

Jeg har solgt mit første "stock" foto

"Stock photo" er fotoarkiver, hvor alle der har brug for et foto til en speciel lejlighed, kan købe fotos. Et af de helt store er iStockPhoto . Jeg har nu solgt mit første foto via iStockOhoto, der viser et typisk dansk strand perspektiv med store vidder og høj himmel (se ovenfor).  Jeg vil tro, at dette foto er købt i forbindelse med det store mediefokus der har været på Danmark i den sidste tid pga. klimatopmødet, hvor der har været behov for at vise noget "typisk dansk" i forbindelse med en beskrivelse af Danmark. Vi taler ikke store penge :-) men det er en start, der giver blod på tanden. Kravene er høje til fotoets kvalitet (man skal igennem en streng godkendelsesprocedure for hvert foto, der sættes til salg) og der er ligeledes strenge krav til copyright, modeltilladelse, visuelle brands etc. Der er dog flere amatørfotografer, som tjener en skilling ved at fokusere på et tema og så dyrke dette fotografisk (f.eks. "julen"). Dermed er det nemmere a

Et foto publiceret i METROPOLIS

Et af mine arkitektoniske foto er blevet anvendt i det anerkendte amerikanske magasin METROPLIS , der fokuserer på arkitektur og lys. Bladet henvender sig til arkitekter og lysdesignere. Det er et foto fra min serie af den fantastisk Sheikh Zayed bin Sultan al-Nahyan Mosque i Abu Dhabi. Et andet fra samme serie er blevet anvendt i et andet arkitektoniske magasin tdiligere. Fotoet blev forøvrigt lokaliseret på Flickr , og er endnu et argument for at anvende Flickr til at fremvise sin fotografiske kunnen. Spring direkte til side 62  for at se mit foto i artiklen om lysdesignerne Speirs & Major, og deres forskellige lysdesigns på markante arkitektoniske projekter - herunder Sheikh Zayed bin Sultan al-Nahyan moskeen.

"Purple Heart" er publiceret på photographybay.com

Mit foto "Purple Heart" begyndte pludselig at få mange hits på Flickr. Det skyldes, at det er udvalgt af redaktøren på Photography Bay som det første af ialt 20 fotos, som han har fundet hos Photography Bay's gruppe på Flickr. Argumentet for at vælge netop mit foto er, at det "sprang ham i øjnene" da han så hen over de mange fotos, der befinder sig i "poolen".  Det er dejligt at få sådan en anerkendelse, da et foto jo netop skal få den beskuende til at stoppe op og betragte!

Ledere er for dårlige til at motivere

Under overskriften "Ledere er for dårlige til at motivere" bragte Børsen den 24. august en artikel, hvor en undersøgelse foretaget af Dufke Result viser, at "...fire ud af ti ledere er usynlige og giver ikke den respons, medarbejderne har brug for i deres arbejde...". "Det er demotiverende for en medarbejder, når man ikke kender de forventninger, der hviler på én. I disse krisetider er der netop brug for, at lederen træder i karakter over for medarbejderne. Det er ganske enkelt nødvendigt for at præstere optimalt," siger Flemming Dufke . I en kommentar fra Ledernes Hovedorganisation siger ledelsesrådgiver Helle Bruun Madsen følgende, "Jeg tror ikke, at nogen ledere bevist glemmer eller overser deres medarbejdere. Noget kan skyldes travlhed, men mange ledere tror også, at de motiverer godt nok, fordi de ikke hører andet fra deres ansatte." Hos Strålfors Information Logistics arbejder vi meget med at øge motivationen hos medarbejderne, da

Min far er død

Idag blev jeg ringet op af Århus politi med beskeden om, at min far var fundet død i sin bolig.  Jeg har ikke helt fattet det endnu, men da kontakten mellem far og hans fem børn har været omtrent ikke eksisterende i de seneste 15 år, så sidder jeg blot tilbage med en hul fornemmelse. Jeg har mistet min far. Punktum. Her er et foto af min hustru Vivi, min søn Christian og min datter Camilla. Det er mit håb, at jeg vil få fornøjelsen af at væe sammen med mine børn og familie til den sidste dag i mit liv. Alt andet er sgu for meningsløst.

Hastighed dræber

I påsken blev 13 personer dræbt i drafikken. Senest 4 unge mennesker i en og samme bil, der ramte et træ efter at føreren mistede kontrollen over bilen. Fire til fem gange om året kører jeg til Italien og retur. Mange kører rigtig stærkt, men efter forholdene. Når der dukker en farlig situation op, så er det som regel omkring de større byer og i forbindelse med unge mænd, der kører hasarderet på motorvejen. Der er kun een løsning på dette problem. Når de unge som 18 årig har fået deres kørekort, så starter de med 3 klip i kortet. Der skal derfor kun een hændelse til at kortet bliver fradømt igen. Efter nogle år - f.eks. 2 år, så fjernes det ene klip og en hændelse udløser en betinget fradømmelse af kørekortet. Efter endnu 2 år fjernes endnu et klip og de normale regler for tildeling af klip og straf anvendes. Efter yderligere 2 år fjernes et klip etc.  Det gælder om at give de unge billister - især de unge drenge/"mænd" et signal fra dag eet af. Politiet og samfundet vil

Ledelsesværktøjet "Must Win Battles"

Det er efterhånden lang tid siden jeg sidste har skrevet på min blog. Jobbet som adm. direktør hos Strålfors Information Logistics A/S er super spændende og tager alt min tid. Vi har fået en god start på året med overskud i både januar og februar. Børsen har nu i en længere periode kørt en artikelserie med titlen "Vejen ud af krisen". Det er befriende, at Børsen vælger ikke udelukkende at fokusere på krisen set fra den negative side, men også viser hvordan mange virksomheder, med vidt forskelligt udgangspunkt, finder en vej ud af krisen. Jeg læser alle disse artikler, og springer de negative artikler over. Hos Strålfors Information Logistics introducerer jeg nu ledelsesværktøjet "Must Win Battles" og min ledergruppe har modtaget bogen "Must-Win Battles: Creating the Focus You Need to Achieve Your Key Business Goals (Financial Times Series) by J.Peter Killing, Thomas Malnight, and Tracey Keys". Jeg har defineret 4 MWB'er, som ledelsen skal klar

Har pels og tv noget til fælles?

I en interessant artikel i Berlingske Tidende Business tillæg den 21. januar med overskriften "Nedtur rammer pelshus hårdt" , kan jeg finde mange lighedspunkter mellem de udfordringer pelshuset Birger Christensen og B&O står overfor. Begge virksomheder må sande, at deres produkter ikke står øverst på indkøbssedlen som en direkte konsekvens af den globale økonomiske krise. Det er især de seneste fire måneder, der har sat en tyk streg under denne kendsgerning. Pelshuset Birger Christensen søger at imødegå denne udfordring ved at produktudvikle og introducere nye produkter, der retter sig mod et yngre publikum og introducere en revitalisering af sin prisstrategi, der via produkter indenfor nye varegrupper, skal hjælpe med at tiltrække et nyt og sikkert også yngre publikum. Som hos B&O gælder det nemlig om at skabe trafik i butikken samt få kundedata i sit CRM-system, så en langvarig kundedialog kan påbegyndes. Det er uden diskussion den mest effektive og billigste

Global krise eller vækstpause?

Min dejlige kloge kone sagde atter noget ganske fornuftigt forleden, da vi kørte til lufthavnen for at rejse på et forlænget week-end ophold i New York sammen med vores datter og søn (min datters konfirmationsgave – billeder følger snarest). Hun sagde, at hos Telia ser vi ikke på den nuværende markedssituation som en krise men udelukkende som en vækstpause. Og jeg blev i rigtig godt humør af den sætning. Hvor er det trættende hele tiden at høre om krise, krise, krise. Den nuværende situation er ikke behagelig og rammer mange mennesker, og kan betyde store forandringer i hverdagen. Det kan der ikke gøres meget ved på den korte bane (og det er her politikerne skal vise fremsyn og handle hurtigt for at genoprette tilliden og troen på fremtiden), men vi kan alle vælge vores egen tilgang til udfordringerne.  Forandring er ikke nødvendigvis af det onde, men er med til at skærpe vores sanser og tvinge os til at fokusere på det essentielle. Det samme gør sig gældende for virksomheder og a