Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Jeg har solgt mit første "stock" foto

"Stock photo" er fotoarkiver, hvor alle der har brug for et foto til en speciel lejlighed, kan købe fotos. Et af de helt store er iStockPhoto . Jeg har nu solgt mit første foto via iStockOhoto, der viser et typisk dansk strand perspektiv med store vidder og høj himmel (se ovenfor).  Jeg vil tro, at dette foto er købt i forbindelse med det store mediefokus der har været på Danmark i den sidste tid pga. klimatopmødet, hvor der har været behov for at vise noget "typisk dansk" i forbindelse med en beskrivelse af Danmark. Vi taler ikke store penge :-) men det er en start, der giver blod på tanden. Kravene er høje til fotoets kvalitet (man skal igennem en streng godkendelsesprocedure for hvert foto, der sættes til salg) og der er ligeledes strenge krav til copyright, modeltilladelse, visuelle brands etc. Der er dog flere amatørfotografer, som tjener en skilling ved at fokusere på et tema og så dyrke dette fotografisk (f.eks. "julen"). Dermed er det nemmere a...

Et foto publiceret i METROPOLIS

Et af mine arkitektoniske foto er blevet anvendt i det anerkendte amerikanske magasin METROPLIS , der fokuserer på arkitektur og lys. Bladet henvender sig til arkitekter og lysdesignere. Det er et foto fra min serie af den fantastisk Sheikh Zayed bin Sultan al-Nahyan Mosque i Abu Dhabi. Et andet fra samme serie er blevet anvendt i et andet arkitektoniske magasin tdiligere. Fotoet blev forøvrigt lokaliseret på Flickr , og er endnu et argument for at anvende Flickr til at fremvise sin fotografiske kunnen. Spring direkte til side 62  for at se mit foto i artiklen om lysdesignerne Speirs & Major, og deres forskellige lysdesigns på markante arkitektoniske projekter - herunder Sheikh Zayed bin Sultan al-Nahyan moskeen.

"Purple Heart" er publiceret på photographybay.com

Mit foto "Purple Heart" begyndte pludselig at få mange hits på Flickr. Det skyldes, at det er udvalgt af redaktøren på Photography Bay som det første af ialt 20 fotos, som han har fundet hos Photography Bay's gruppe på Flickr. Argumentet for at vælge netop mit foto er, at det "sprang ham i øjnene" da han så hen over de mange fotos, der befinder sig i "poolen".  Det er dejligt at få sådan en anerkendelse, da et foto jo netop skal få den beskuende til at stoppe op og betragte!

Ledere er for dårlige til at motivere

Under overskriften "Ledere er for dårlige til at motivere" bragte Børsen den 24. august en artikel, hvor en undersøgelse foretaget af Dufke Result viser, at "...fire ud af ti ledere er usynlige og giver ikke den respons, medarbejderne har brug for i deres arbejde...". "Det er demotiverende for en medarbejder, når man ikke kender de forventninger, der hviler på én. I disse krisetider er der netop brug for, at lederen træder i karakter over for medarbejderne. Det er ganske enkelt nødvendigt for at præstere optimalt," siger Flemming Dufke . I en kommentar fra Ledernes Hovedorganisation siger ledelsesrådgiver Helle Bruun Madsen følgende, "Jeg tror ikke, at nogen ledere bevist glemmer eller overser deres medarbejdere. Noget kan skyldes travlhed, men mange ledere tror også, at de motiverer godt nok, fordi de ikke hører andet fra deres ansatte." Hos Strålfors Information Logistics arbejder vi meget med at øge motivationen hos medarbejderne, da...

Min far er død

Idag blev jeg ringet op af Århus politi med beskeden om, at min far var fundet død i sin bolig.  Jeg har ikke helt fattet det endnu, men da kontakten mellem far og hans fem børn har været omtrent ikke eksisterende i de seneste 15 år, så sidder jeg blot tilbage med en hul fornemmelse. Jeg har mistet min far. Punktum. Her er et foto af min hustru Vivi, min søn Christian og min datter Camilla. Det er mit håb, at jeg vil få fornøjelsen af at væe sammen med mine børn og familie til den sidste dag i mit liv. Alt andet er sgu for meningsløst.

Hastighed dræber

I påsken blev 13 personer dræbt i drafikken. Senest 4 unge mennesker i en og samme bil, der ramte et træ efter at føreren mistede kontrollen over bilen. Fire til fem gange om året kører jeg til Italien og retur. Mange kører rigtig stærkt, men efter forholdene. Når der dukker en farlig situation op, så er det som regel omkring de større byer og i forbindelse med unge mænd, der kører hasarderet på motorvejen. Der er kun een løsning på dette problem. Når de unge som 18 årig har fået deres kørekort, så starter de med 3 klip i kortet. Der skal derfor kun een hændelse til at kortet bliver fradømt igen. Efter nogle år - f.eks. 2 år, så fjernes det ene klip og en hændelse udløser en betinget fradømmelse af kørekortet. Efter endnu 2 år fjernes endnu et klip og de normale regler for tildeling af klip og straf anvendes. Efter yderligere 2 år fjernes et klip etc.  Det gælder om at give de unge billister - især de unge drenge/"mænd" et signal fra dag eet af. Politiet og samfundet vil ...

Ledelsesværktøjet "Must Win Battles"

Det er efterhånden lang tid siden jeg sidste har skrevet på min blog. Jobbet som adm. direktør hos Strålfors Information Logistics A/S er super spændende og tager alt min tid. Vi har fået en god start på året med overskud i både januar og februar. Børsen har nu i en længere periode kørt en artikelserie med titlen "Vejen ud af krisen". Det er befriende, at Børsen vælger ikke udelukkende at fokusere på krisen set fra den negative side, men også viser hvordan mange virksomheder, med vidt forskelligt udgangspunkt, finder en vej ud af krisen. Jeg læser alle disse artikler, og springer de negative artikler over. Hos Strålfors Information Logistics introducerer jeg nu ledelsesværktøjet "Must Win Battles" og min ledergruppe har modtaget bogen "Must-Win Battles: Creating the Focus You Need to Achieve Your Key Business Goals (Financial Times Series) by J.Peter Killing, Thomas Malnight, and Tracey Keys". Jeg har defineret 4 MWB'er, som ledelsen skal klar...

Har pels og tv noget til fælles?

I en interessant artikel i Berlingske Tidende Business tillæg den 21. januar med overskriften "Nedtur rammer pelshus hårdt" , kan jeg finde mange lighedspunkter mellem de udfordringer pelshuset Birger Christensen og B&O står overfor. Begge virksomheder må sande, at deres produkter ikke står øverst på indkøbssedlen som en direkte konsekvens af den globale økonomiske krise. Det er især de seneste fire måneder, der har sat en tyk streg under denne kendsgerning. Pelshuset Birger Christensen søger at imødegå denne udfordring ved at produktudvikle og introducere nye produkter, der retter sig mod et yngre publikum og introducere en revitalisering af sin prisstrategi, der via produkter indenfor nye varegrupper, skal hjælpe med at tiltrække et nyt og sikkert også yngre publikum. Som hos B&O gælder det nemlig om at skabe trafik i butikken samt få kundedata i sit CRM-system, så en langvarig kundedialog kan påbegyndes. Det er uden diskussion den mest effektive og billigste ...

Global krise eller vækstpause?

Min dejlige kloge kone sagde atter noget ganske fornuftigt forleden, da vi kørte til lufthavnen for at rejse på et forlænget week-end ophold i New York sammen med vores datter og søn (min datters konfirmationsgave – billeder følger snarest). Hun sagde, at hos Telia ser vi ikke på den nuværende markedssituation som en krise men udelukkende som en vækstpause. Og jeg blev i rigtig godt humør af den sætning. Hvor er det trættende hele tiden at høre om krise, krise, krise. Den nuværende situation er ikke behagelig og rammer mange mennesker, og kan betyde store forandringer i hverdagen. Det kan der ikke gøres meget ved på den korte bane (og det er her politikerne skal vise fremsyn og handle hurtigt for at genoprette tilliden og troen på fremtiden), men vi kan alle vælge vores egen tilgang til udfordringerne.  Forandring er ikke nødvendigvis af det onde, men er med til at skærpe vores sanser og tvinge os til at fokusere på det essentielle. Det samme gør sig gældende for virksomheder ...

Bog om det at netværke

Jeg har besluttet at skrive en bog om kunsten at netværke . Det er jo et vidt begreb og der er rigtig mange emner at tage fat på. Derfor har jeg brug for input til emner, som er relevante at behandle.  Skriv derfor gerne en kommentar til dette indlæg med forslag til mulige emner, som du gerne ser behandlet i bogen. Endvidere vil jeg anvende egne fotos i bogen, der på en eller anden måde illustrerer emnet.

Har B&O en fremtid?

Det er en spørgsmål jeg ofte hører i denne tid. Den seneste nedjustering understreger relevansen af dette spørgsmål. Jeg taler med flere af mine gamle kollegaer, der fortsat arbejder hos B&O, og tvivlen vokser også hos dem. Men de klør på det bedste de kan, og i linje med den mærkevare filosofi, som B&O har dyrket de sidste mange årtier. Men det er netop her, at kimen til B&O's ulykkelige situation skal findes. B&O er nu endt i den samme situation som firmaet befandt sig i for 10 år siden. Teknologisk er konkurrenterne foran B&O - ofte med fokus på andre teknologiområder, som B&O lidt arrogant vælger at se bort fra under sloganet - "Vi ved bedre og træffer den beslutning for forbrugeren".  Dog har profilen på en B&O-kunde ændret sig de seneste 10 år. Hvor kunderne for 10 år siden ikke var specielt teknologitunge og blot ønskede en nem betjening (Beo4) og elegant integration (BeoLink) og et lækkert design (dyre materialer), så er B&O-kund...

Min søn

Hvor går det bare hurtigt. Forleden dag kom Christian til verden og nu er han allerede 11 år. Og inden vi har set os om er han 20 år, og flytter hjemme fra.  En tragisk hændelse i vores familie, som har berørt os alle dybt, har vist mig hvor tilfældigt uretfærdigheden rammer og hvor hurtigt vi kan blive berøvet dem som vi elsker mest. Min søster mistede sin 18-årige søn i en bilulykke i julen. Helt meningsløst. Hvad betyder finanskrise og et stop for kortvarig forbrugslykke, når vi burde bruge al vor tid og energi sammen med dem som vi elsker mest.

Jeg tiltræder som adm. direktør for Strålfors Information Logistics A/S

Den 1. december tiltrådte jeg som adm. direktør for Strålfors Information Logistics A/S i Brøndby og Tilst – Læs om virksomheden her . Jeg ser meget frem til den spændende opgave, at udvikle virksomheden yderligere indenfor både det traditionelle forretningsområde – print, kuvertering og distribution, og til at udvikle nye forretningsområder, der skal sikre Strålfors Information Logistics en fortsat førerposition på det nordiske og danske marked, når det drejer sig om distribution af information uafhængigt af medie – papir eller elektronisk. Vi opererer indenfor fire forretningsområder: Administrativ Kommunikation – Elektronisk og trykt virksomhedsinformation til mange modtagere Markedskommunikation – One-to-one markedsføring EDH – Elektronisk Dokument Håndtering Kort – Løsninger indenfor betalings-, SIM-, bonus- eller gavekort

Hvis din virksomhed ikke er i krise, så antag at den er det!

Hvordan skal man agere i det oprørte hav som kendetegner erhvervslivets betingelser i disse dage? Skal strategien justeres? Skal missionen opdateres? Holder visionen ikke mere? Uanset krise eller ej, er det ofte her at virksomheder kommer til kort. Vision, mission og strategi blandes sammen og ændres efter behov. Mange ledere har svært ved at skelne mellem vision og mission. Strategi forveksles ofte med behovet for at gennemføre kortsigtede justerende handlinger. Ifølge Michael Porter er det muligt at teste om et lederteam ser virksomhedens strategi på samme måde ved at bede dem svare på følgende fem spørgsmål uafhængigt af hinanden: 1) Har virksomheden et eller flere unikke tilbud til markedet (value proposition)? Hvis dette ikke er tilfældet, så konkurrerer man på operationel excellence, men opnår med stor sandsynlighed aldrig en overlegen markedsposition. 2) Tilbyder virksomheden en anderledes sammensat værdikæde end den generiske værdikæde i industrien? Hvis dette ikke er...

Oplevelser skal sælge danske produkter

Dette er overskriften på en artikel i Børsen dags dato. Danmarks Vækstråd, med formand Lars Nørby Johansen i spidsen, anbefaler på baggrund af en ny rapport "Vækst via oplevelser - en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien" udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, at danske virksomheder anvender oplevelser til at sælge deres produkter og dermed retfærdiggøre en prisdifferentiering. Ser vi bort fra "rene" forlystelser, såsom en tur i Tivoli eller i et vandland, så køber jeg ikke argumentet, at danske virksomheder kan anvende oplevelser knyttet til produktet eller salgsprocessen for at øge salget. Her blandes to ting sammen. Danske virksomheder kan kun opnå en positiv prisdifferentiering ved tilføre produktet innovation, kvalitet og design. Det er der flere af konkurrenterne der også magter, så derfor er det nødvendigt med en ekstra dimension - nemlig "den gode historie". Men dette må ikke forveksles med "den gode oplevelse"! Flere og flere ku...

Mr. Young Deer

Mr. Young Deer , af  Kirstein . Jeg fik lov til at komme rigtig tæt på og med en 200mm zoom, så kom dette foto i kassen.  Der er noget trossigt over dyret - som om han siger - "jeg er ikke bange for dig og dit kamera"..... Nikon D300, Sigma 70-200mm f/2.8 (170mm), ISO 200, 1/80s, f/5.

Kan en leder blande ferie og arbejde?

Self Portrait , af  Kirstein . I en artikel i dagens udgave af ErhvervsBladet med overskriften "Chefer trodser advarsler om at arbejde i ferien" , behandles dette emne meget kort og noget overfladisk. Men det slører jo ikke det faktum, at mange ledere vælger at tage deres arbejde med på ferie, hvilket jo er blevet så meget nemmere med mobiltelefon med mail klienter samt trådløs turbo 3G på den bærbare. Arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne Sine Tønnesen advarer mod at tage arbejde med på ferie og forudser, at "dette kan resultere i udbrændthed og stress på længere sigt, idet man ikke komme ned i gear" . Min oplevelse er, at der findes to typer for stress - positiv og negativ. Hvis man som leder synes at jobbet er spændende og udfordrende, så er det meget svært at slippe tankerne på ferie (positiv stress). Faktisk sker det omvendte idet afslapning sætter gang i kreativiteten og mange gode idéer fødes på ferien. Et andet aspekt er "ansvarlighed". Som lede...

Camilla vinder sølv ved U15 DM i Volleyball

Her er et foto fra DM i Volleyball for U15, hvor Lyngby pigerne vandt sølv.  Camilla spillede nogle fantastiske kampe og her hænger hun i luften klar til at sende bolden ned i gulvet på modstanderens side.

Ny spændnede bog - "x-teams" / New exiting book "x-teams"

Jeg har lige bestilt en ny bog fra Amazon. Navnet "x-teams" fangede øjeblikkeligt mit blik, da jeg læste om det i den danske erhvervsavis - Børsen. Anmelderen tildelte 5 karakterer ud af seks, så forventningerne er høje. X-Teams skrevet af Deborah Ancona og Henrik Bresman rejser et interessant spørgsmål allerede på forsiden. "Hvorfor fejler hold?" Emnet for bogen er, hvordan man bygger teams, der leder, innoverer og lykkes. Jeg skriver en kort anmeldelse, så snart jeg har læst den. Søg inde i bogen her I've just ordered a new book from Amazon. The name "x-teams" immediately caught my eye as I read about it in the Danish business newspaper - Børsen. The reviewer assigned 5 marks out of six, so expectations are high. X-Teams written by Deborah Ancona and Henrik Bresman raises an interesting question already on the front cover. "Why do teams fail?" The topic of the book is how to build teams that lead, innovate, and succeed. I'll write a...

Martin Schoeller - en meget talentfuld tysk fotograf

(DK) Hos ACE GALLERY Institute Of Contemporary Art i Los Angeles udstiller mange dygtige fotografer. Jeg har specielt bidt mærke i tyskeren Martin Schoeller .  Prøv f.eks. at se hans store serie af portræt fotografier - heraf mange kendte skuespillere, erhvervsfolk og politikere - samt den dybt foruroligende billedserie af kvindelige body buildere. (UK) At ACE GALLERY Institute Of Contemporary Art in Los Angeles many famous photographer are exhibiting.  Especially I've noticed the German photographer Martin Schöller .  Try and look at his series of portraits - among those many famous actors, business people and politicians. Try also to look at the photo portrait series of female body builders. Very disturbing stuff if you ask me!